Annonce
Indland

Dansk rumprojekt kaster lys over gådefulde glimt på himlen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det danske forskningsprojekt Asim har efter to år fundet forklaring på særligt tordenfænomen.

De er så kortvarige, at de ikke kan ses med det blotte øje. Og indtil nu har forklaringen på de energirige glimt, som opstår i tordenvejr, beroet på mystik blandt forskere.

Nu har et dansk forskningsprojekt imidlertid fundet en forklaring på, hvordan de opstår.

Det skriver Videnskab.dk.

- Fænomenet blev første gang opdaget i 1994, og siden da har det været et mysterium, hvor disse energirige glimt kommer fra.

- Nu peger vores målinger på, at de stammer fra spidsen af lynet, siger Torsten Neubert, leder af det danske rumobservatorie, Asim, som står bag den nye opdagelse, til Videnskab.dk.

De mystiske glimt er blandt forskere kendt som jordiske gammaglimt - også kendt som TGF. De består af kortvarige udbrud af gammastråling, som er en meget energirig form for stråling.

De jordiske gammaglimt adskiller sig fra en anden slags gammaglimt - kaldet GRD - som er korte glimt, der kommer fra rummet.

Lysglimtene derimod opstår i Jordens egen atmosfære i forbindelse med tordenvejr. Her kommer de frem over skyerne.

De er meget kortvarige. Faktisk tager det flere hundrede gange kortere tid end et sekund, skriver Videnskab.dk.

Alligevel er det så voldsomt, at når det sker, opstår der energier på 20 millioner elektronvolt.

- Det er en voldsom høj energi. Hvis du går til tandlægen og får taget et røntgenbillede er energien fra røntgenstrålingen måske 1000 gange svagere end det, siger Torsten Neubert til Videnskab.dk.

Hidtil har det været en gåde for videnskaben, hvordan og hvorfor de voldsomme udbrud opstår.

Et af de centrale spørgsmål har blandt andet været, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre, at der opstår så voldsomme energiudladninger i vores atmosfære.

Det nye studie peger blandt andet på, at det kan lade sig gøre, når et lyn zigzagger sig fremad medmindre skridt.

Forskerne mener, at der imellem hvert skridt opbygger sig et meget højt elektrisk felt i spidsen af lynet. Og dermed opstår gammastrålingen.

Dette får den amerikanske professor Joseph R. Dwyer, som forsker i jordiske gammaglimt, til at kalde den nye opdagelse "meget vigtig".

- Tordenstorme er forunderlige. Deres evne til at skabe sådanne store glimt af gammastråling er ekstraordinær.

- Dette giver os helt ny indsigt i det underlige og gådefulde fænomen, siger professoren til Videnskab.dk.

Det danske rumobservatorie, Asim, som står bag den nye opdagelse, er placeret uden på Den Internationale Rumstation, ISS.

Projektet startede for to år siden, blandt andet på initiativ fra astronaut Andreas Mogensen.

Fra sin position i rummet er det rumobservatoriets opgave at undersøge en række fænomener, som opstår i forbindelse med tordenvejr.

Det er det største og dyreste danske rumprojekt til dato.

/ritzau/

Annonce
Science/ Birkeland Centre for Space Science/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce