Annonce
Udland

Dansk minister erkender bilforbud i EU bliver sejtrækker

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Der er forståelse for dansk ønske om fossilbilsforbud, men ikke vilje til fælles forbud, mener Dan Jørgensen.

Regeringens mål om at realisere et dansk forbud mod benzin- og dieselbiler om ti år bliver "et langt, sejt træk".

Den erkendelse har tirsdag bundfældet sig hos klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), efter at han tirsdag har talt for sin sag i møder med EU-Kommissionen og medlemmer af Europa-Parlamentet.

- Vi skal have lov til at forbyde nye introduktioner efter 2030. Det vil jeg stadig både kæmpe for og tro er realistisk. Men jeg er i dag blevet overbevist om, at det nok er et langt, sejt træk, siger Dan Jørgensen.

Et forbud vil være imod regler for EU's indre marked. I bund og grund handler det om, at andre EU-lande næppe vil acceptere, at man begrænser deres marked ved at indføre forbud mod en EU-godkendt vare.

- Man må sige generelt, at der er forståelse for det danske synspunkt, og der er også opbakning til, at vi skal gøre mere for at få flere elbiler og grønne køretøjer i modsætning til diesel og benzin.

- Men det er også klart, at det er en svær opgave. Der er ingen, der tør sige, at det kan vi nemt fikse. Derfor må man også indstille sig på, at det kan blive et langt, sejt træk, siger ministeren.

Et fælles europæisk forbud mod benzin- og dieselbiler er "nok ikke realistisk", erkender han.

Han har bedt om at få sagen på dagsordenen ved et møde med de øvrige EU-landes miljøministre 4. oktober i Luxembourg.

Første skridt bliver at vinde allierede i sagen. Derpå bliver opgaven for teknikere og jurister at finde ud af, hvordan man kan gøre regeringens mål til virkelighed.

Mest sandsynligt er det ifølge en ekspert, at man i praksis udfaser fossilbiler via forskellige tiltag i lovgivningen.

Sværere - hvis ikke umuligt - bliver det at samle enighed om et egentligt forbud.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce