Annonce
Indland

Dansk michelinregn skal dryppe på hele landet

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Erhvervsministeren vil bruge Danmark michelinsucces til at tiltrække flere gastroturister til hele Danmark.

Når michelinstjernerne drysses ud over danske gourmetrestauranter, skal det også gerne mærkes i resten af landet og ikke kun i de højtprofilerede madmekkaer i de største byer.

Annonce

Mandag aften offentliggør Michelin sin nyeste nordiske gastronomibibel.

Her afsløres det, hvor mange stjerner danske toprestauranter får denne gang. Sidste år fik 28 danske restauranter inklusive Færøerne 35 michelinstjerner til deling i guiden.

Den anledning bruger Erhvervsministeriet og turismeorganisationen VisitDenmark til at skyde en ny turistkampagne i gang.

For flere og flere udenlandske madturister på jagt efter gode råvarer har fået færten af Danmark i kølvandet på den nordiske madbølge.

Målet er at få endnu flere madglade turister til at snuse til og smage på dansk madkunst. Ikke kun på de mest hypede michelinrestauranter, men også på gode råvarer, som Danmark er blevet bedre til at producere og promovere.

- Der er allerede stor opmærksomhed på Danmark på det her område. Hver michelinstjerne, vi hiver hjem, gør Danmark mere kendt som rejsemål.

- Men vi kan også se, at der er grundlag for en mere målrettet kampagne, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Kampagnen er især rettet mod det store tyske marked.

- Danske fødevarer er allerede godt kendt i Tyskland for blandt andet økologien, og vores fødevarer står generelt stærkt i Tyskland, siger Kollerup.

Ifølge en stor undersøgelse fra VisitDenmark er madoplevelser og gastronomi med til at lokke næsten hver tredje turist til Danmark.

I den nye kampagne sætter en række videofilm fokus på danske madoplevelser ude i landet. Og på ildsjælene bag dem såsom dansk vin fra Vestsjælland, lokale råvarer fra Læsø og det store sønderjyske kagebord.

Når gastroturisterne er særligt interessante, så skyldes det også, at de lægger mindst 500 kroner mere i døgnet end andre turister.

Samtidig viser undersøgelser, at de er særligt tilfredse med opholdet. Det er dermed mere sandsynligt, at de tager hjem og anbefaler Danmark som rejsemål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce