Annonce
Danmark

Dansk journalist blev mandsopdækket af ti skarpt bevæbnede betjente på Als

Deniz Serinci i Mosul i Syrien. Journalisten fra Esbjerg har specialiseret sig i Mellemøsten og ikke mindst Islamisk Stat har han brugt stort set al sin tid på de seneste fem år. Privatfoto

Journalist Deniz Serinci fra Esbjerg holdt i november 2016 foredrag i Sønderborg om Islamisk Stat og religiøs radikalisering. Han blev beskyttet af PET og ti betjente med skarpladte våben. Han har holdt 400 lignende foredrag i hele landet, men aldrig før oplevet, at det var nødvendigt med PET-beskyttelse. Han kan ikke få at vide, hvorfor og hvem han skulle beskyttes imod.

Den 33-årige journalist Deniz Berxwedan Serinci sad onsdag den 30. november 2016 i toget på vej til Sønderborg, hvor han skulle holde foredrag om Islamisk Stat - også kaldet IS eller Daesh. Det har han gjort cirka 400 gange over hele Danmark, og det har ikke givet anledning til ballade i forbindelse med arrangementerne. Men pludselig ringer Deniz Serincis mobiltelefon i toget. Det sker et sted mellem Kolding og Sønderborg. Deniz Serinci bor i København, men han er født og er opvokset i Esbjerg.

- Det er vel cirka en time før, jeg kommer til Sønderborg. Det er Mona Fahd, den tidligere formand for Integrationsrådet i Sønderborg, der ringer. Hun siger: "Deniz, nogen vil angribe arrangementet". Jeg siger: "Tager du pis på mig". Men det var rigtigt. PET (Politiets Efterretnings Tjeneste, red.) kontakter mig også og fortæller, at de står klar ved banegården i Sønderborg. To betjente i bilen og så mig sætter kursen mod biblioteket, fortæller Deniz Serinci.

- Jeg insisterer på at gennemføre arrangementet. For det er helt surrealistisk for mig. Ved biblioteket er der yderligere ti bevæbnede - svært bevæbnede betjente - med maskinpistoler eller lignende - klar. Der er også mindst en betjent i civilt tøj inde i foredragssalen, fortæller Deniz Serinci.

Annonce

Det irriterer mig, at jeg ikke ved hvem, jeg skulle beskyttes imod. Jeg er faktisk på bar bund. Jeg kan godt forstå, at PET skal beskytte sine kilder, men jeg mener godt, jeg kunne få at vide, hvilke grupperinger, der var tale om. Var det IS-sympatisører, lokale radikaliserede, danske højreekstremister?

Deniz Serinci, journalist
Deniz Serinci har holdt 400 foredrag om IS - i Sønderborg måtte PET beskytte ham mod en hemmelig og alvorlig trussel. Privatfoto

Hvem står bag?

Deniz Serinci har holdt de 400 fordrag om IS og religiøs radikalisering. Hans foredrag er meget faktabaseret. Han er af kurdisk-tyrkisk afstamning og har været på 12 rejser til Mellemøsten som journalist og IS-ekspert, der er flittigt brugt som ekspertkilde om Tyrkiet og Mellemøsten. Han er stifter af og redaktør for den kurdiske avis i Danmark - Jiyan.dk. Han har aldrig tidligere eller senere oplevet at blive beskyttet af PET og politiet.

- Jeg er jo ikke islamkritiker. Mine foredrag er meget faktabaseret, og jeg har aldrig følt mig utryg før. Mange at deltagerne til mine foredrag er jo også muslimer, så jeg forstår det ikke. Derfor vil jeg også gerne vide, hvem der kunne stå bag det her, siger Deniz Serinci.

- Så dagen efter ringer jeg til Syd- & Sønderjyllands Politi. Jeg får aldrig fat i nogen, der kan eller vil udtale sig. Så søger jeg aktindsigt i min egen sag, her får jeg at vide, at Syd- & Sønderjyllands Politi og PET havde fået oplysninger om, at jeg var i fare for at blive overfaldet, fortæller han. Politiet svarer 27. november 2017 - altså et år efter PET-indsatsen i Sønderborg - Deniz Serinci per brev, og Avisen Danmark har set og læst denne skrivelse. Han bliver en dag også ringet op af en person fra PET.

- Han ringer fra et anonymt nummer og fortæller, at han er fra PET. At de har oplysninger om, at jeg ville blive overfaldet i Sønderborg ved det arrangement, men at jeg ikke kan få mere at vide, fortæller Deniz Serinci.

Her er Deniz Serinci i Kobane under et bombetogt. Privatfoto

Jeg er ikke bange

Deniz Serinci har ikke fortalt om sin oplevelse før nu. Han har brugt det aktuelle afsæt, at IS er ved at miste alt deres territorium, for at fortælle om PET-indsatsen i Sønderborg.

- Jeg ville ikke gør min mor urolig. Nu tænkte jeg, det var en god anledning efter fem års hårdt arbejde med IS. Det har næsten været 24/7 i fem år. Så ville jeg gøre en slags status. Derfor lagde jeg det op på de sociale medier. Nu er det over to år siden, og så kan jeg godt fortælle det. Min mor kan jo se, jeg lever endnu, siger Deniz Serinci. Han smiler med det ene øje, men tager det også alvorligt.

- Ved du hvad, jeg har oplevet så meget i Mellemøsten, at der skal mere til at ryste mig. Så - nej jeg er ikke bange, men jeg er nok mere opmærksom på, om jeg har grund til at være bange, siger han.

- Men har du forståelse for, at en PET og politiet ikke kan fortælle dig mere. At det er sådan efterretningstjenester arbejder?

- Ja og nej. Det irriterer mig, at jeg ikke ved hvem, jeg skulle beskyttes imod. Jeg er faktisk på bar bund. Jeg kan godt forstå, at PET skal beskytte sine kilder, men jeg mener godt, jeg kunne få at vide, hvilke grupperinger, der var tale om. Var det IS-sympatisører, lokale radikaliserede, danske højreekstremister? Siger Deniz Serinci.

I 2017 uden beskyttelse

I november 2016, da Deniz Serinci bliver beskyttet i Sønderborg, er der et stort asylcenter med flere hundrede især syriske flygtninge og asylansøgere. I november 2017 - altså året efter - er Deniz Serinci i Sønderborg igen for at holde et lignende foredrag. Men her er han ikke beskyttet af PET og politiet. På det tidspunkt er asylcentret på Sønderborg Kaserne tømt for asylansøgere og lukket i slutningen af september.

- Det var jeg faktisk ikke klar over. Det er helt nyt for mig. Men jeg kan ikke sige, om det har nogen forbindelse - om der har været IS-sympatisører på asylcentret, der kan have givet anledning til PETs indsats og beskyttelse af arrangementet i Sønderborg. Måske har de også været ekstra oppe på mærkerne og ikke taget chancer - altså ikke villet løbe nogen som helst risiko - så kort tid efter terrorangrebene ved Krudttønden og synagogen i København, siger Deniz Serinci. Det var nemlig kun året før, at to mænd blev dræbt ved kulturstedet Krudttønden og synagogen i Krystalgade på Østerbro i København.

Til Fagbladet Journalisten har PET svaret stort set det samme som til Deniz Serinci:

"Det er PET's opgave som national efterretnings- og sikkerhedsmyndighed at identificere, forebygge og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i Danmark. PET kan ikke oplyse yderligere om den konkrete sag".

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce