Annonce
Indland

Værdikriger og regnedreng skiftet ind i DF-gruppeledelse

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Efter stor tilbagegang ved folketingsvalget kommer der to nye medlemmer af Dansk Folkepartis gruppebestyrelse.

Oven på folketingsvalget har Dansk Folkeparti nedsat en ny bestyrelse for sin folketingsgruppe.

Partiformand er fortsat Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand er Peter Skaarup, mens Søren Espersen er næstformand.

Rene Christensen og Marie Krarup er også del af bestyrelsen for folketingsgruppen.

De to sidstnævnte afløser Martin Henriksen og Karin Nødgaard, der ikke blev genvalgt til Folketinget.

Ved folketingsvalget på grundlovsdag gik Dansk Folkeparti tilbage med 21 mandater, så partiet nu har 16 medlemmer af Folketinget.

Fraværende i den ny gruppebestyrelse er Pia Kjærsgaard, der var formand for partiet fra 1995 til 2012, hvor Kristian Thulesen Dahl tog over. Hun har været formand for Folketinget i den seneste valgperiode.

- Jeg skal selvfølgelig være værdikriger igen. Det har jeg jo altid været. Og jeg glæder mig, siger Pia Kjærsgaard onsdag til B.T. om sin fremtid.

- Jeg vil være en del af holdet og gøre mit til, at vi kan komme frem igen. Vi skal genopfinde os selv. Det er helt sikkert. Det bliver befriende. Vi står frit i denne periode og kan køre "Dansk Folkeparti classic".

Fraværende i den nye gruppebestyrelse er også Morten Messerschmidt, der ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 fik markante 465.758 personlige stemmer. Han blev grundlovsdag valgt til Folketinget med 7554 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce