Annonce
Sport

Dansk cykelrytter sigter efter Movistar-debut i april

Heinz-Peter Bader/Reuters
Mathias Norsgaard er snart klar til at træne igennem igen, efter at han brækkede skinnebenet i december.

Cykelrytteren Mathias Norsgaard kan øjne et comeback til landevejen.

Annonce

Den 22-årige tempospecialist blev 5. december sidste år ramt af en bil under træning nær sit hjem i den spanske by Girona og brækkede sit højre skinneben to steder.

Knap to måneder senere kan han se en ende på den tunge periode, der både har været fysisk og mentalt udfordrende.

- Kirurgen har fortalt mig, at jeg burde kunne give den fuldt gas - også på landevejen - cirka 12 uger efter operationen, hvilket er om tre uger.

- Jeg håber, at jeg kan få lov til at køre nogle af de spanske etapeløb sent i april og komme tilbage igen, siger Norsgaard.

Siden trafikulykken har han brugt tiden på at genoptræne benet, og han har kørt masser af kilometer på motionscyklen.

Måske kunne han i teorien være blevet klar til forårsklassikerne, men det ser han ikke som et realistisk mål.

- Jeg vil kunne komme tilbage omkring tidligt i april. Men desværre er det der, Paris-Roubaix og Ardenner-klassikerne ligger. Det er de absolutte topryttere, der skal køre de løb. Ikke de ryttere, der er på vej tilbage, lyder det fra silkeborgenseren.

- Jeg skulle have kørt dem. Men jeg har det også sådan lidt, at selv 12 uger efter et brud tror jeg, at en tur gennem Arenberg-skoven kunne rive det stærkest helede brud op.

Den tidligere VM-bronzevinder på U23-niveau skrev kontrakt med Movistar forud for 2020-sæsonen. Danskerens første kontrakt med et World Tour-hold.

Han er lykkelig for, at aftalen blev underskrevet, inden den voldsomme ulykke indtraf.

- Jeg er heldig, at jeg nåede at få skrevet den kontrakt, inden det skete. Ellers havde det nok set sort ud, siger han.

Mathias Norsgaard er en af de nye danske ryttere på World Tour-scenen i denne sæson. De andre er Andreas Stokbro (NTT), Michael Carbel (NTT), Alexander Kamp (Trek) og Mikkel Bjerg (UAE).

I alt er 22 danske ryttere at finde på World Touren, hvilket er rekord.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce