Annonce
Indland

Dansk Byggeri vil CO2-reducere ved at tvangsudskifte oliefyr

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Hvis olie- og naturgasfyr udskiftes, kan CO2-udledning mindskes, viser analyse. Dansk Byggeri ønsker tvang.

Omkring 500.000 enfamiliehuse har ikke adgang til fjernvarme. Hvis der bliver etableret fjernvarme, eller boligerne i stedet får en varmepumpe, kan landets CO2-udledning reduceres med cirka 640.000 ton om året.

Det viser en analyse fra interesseorganisationen Dansk Byggeri, skriver Berlingske.

Regeringen har et mål om inden 2030 at reducere CO2-udledningen med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Hvis alle olie- og naturgasfyr udskiftes, vil det reducere udledningen af klimagasser med godt to procent, viser analysen.

Hos Dansk Byggeri mener direktør Michael Nielsen, at politikerne bør stille krav til husejerne om, at når et af de pågældende huse med olie- og naturgasfyr sælges, skal der i samme omgang skiftes til mere klimavenlige varmekilder.

Det kunne træde i kraft for alle huse solgt efter eksempelvis 2025 eller 2030, foreslår direktøren.

- Vi bevæger os fra traditionelt at have styret energipolitikken med gulerødder - altså tilskud eller gunstige ordninger - til også at indføre pisk.

- Men vi vil gøre det i forbindelse med ejerskifte, så vi ikke tvinger dem, der bor i huset, til at gøre det, siger Michael Nielsen til Ritzau.

Da mange foretager forbedringer af boligen efter et huskøb, mener Michael Nielsen, at det vil være godt at indføre tvangen ved ejerskiftet.

- Vi synes, at det er et naturligt tidspunkt at se på et skifte til en mere moderne og ikke forurenende energikilde, siger han.

Det er langtfra gratis at omlægge varmekilderne i huset. Interesseorganisationen mener derfor også, at der skal lægges flere penge til side om året til det tilskud, som borgere kan få for at skrotte deres oliefyr.

De 20 millioner kroner om året rækker ifølge Michael Nielsen ikke langt, hvis de cirka 100.000 oliefyr skal udskiftes. De resterende 400.000 er naturgasfyr.

Desuden bør det være muligt for boligejerne at betale mindre for selve installationen af en varmepumpe, og at det resterende beløb afbetales over en årrække.

Socialdemokratiets boligordfører, Henrik Møller, er positiv over for forslaget.

- Det lyder som en oplagt idé, der kan indgå i en kommende klimahandlingsplan, siger han til avisen.

Henrik Møller ønsker dog ikke at lægge sig fast på, at det er det, der bliver løsningen.

Mette Hjermind Dencker, der er boligordfører hos Dansk Folkeparti, ønsker ikke en tvungen ordning, der vil sende en ekstraregning til boligejerne. I stedet vil hun hellere se på flere motiverende forslag, der kan føre til en ændring.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel i Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Annonce