Annonce
Erhverv

Dansk biogas får statsstøtte i både Danmark og Sverige

Dansk produceret biogas kan få støtte fra begge ender af Øresundsbroen, og dermed opnå en konkurrencefordel.

Danske biogas får støtte fra Danmark og fritages for afgift i Sverige. Klimaminister kalder det uklogt.

Danmarks største biogaskoncern, NGF Nature Energy, får støtte fra både den danske og svenske stat, når den levere biogas til det svenske marked.

Det vækker kritik fra de svenske konkurrenter, og dansk klimaminister kalder den nuværende situation uklog. Det skriver Berlingske Business.

NGF Nature Energy producerer biogassen i Danmark med støtte fra den danske stat. Herefter eksporteres gassen via et søsterselskab til Sverige, hvor biogassen med danske støttekroner i ryggen opnår en konkurrencefordel.

Selskabet får statsstøtte i Danmark på cirka fire kroner per kubikmeter gas. Da det koster seks kroner at fremstille en kubikmeter biogas, kan den sælges for to kroner per kubikmeter.

Men NGF Nature Energy har også sit eget gashandelsselskab, som sælger gassen til blandt andet Sverige, som giver indirekte statsstøtte til biogas ved at fritage forbrugerne for CO2-afgift.

- På grund af denne afgiftsfritagelse kan man selvfølgelig få en højere pris for biogassen, end hvis man sælger naturgas. Denne prisforskel kan så deles mellem kunden, den svenske gashandler og den danske gassælger, siger direktøren for Foreningen Biogasbranchen, Frank Rosager, til Berlingske.

I 2017 blev omkring 25 procent af den danske produktion af biogas eksporteret til Sverige, viser tal fra det statslige transmissionsselskab Energinet og Foreningen Biogasbranchen.

Mens eksporten giver indtægter til NGF Nature Energy og andre danske gashandelsselskaber som Ørsted, E.ON og Eniig, skaber den stor frustration hos de svenske producenter af biogas.

Allerede for et år siden råbte en af Sveriges største biogasproducenter vagt i gevær. Udnyttelsen af de forskellige støtteregler i Danmark og Sverige betyder, at svenske aktører kan købe dansk biogas med 40 procents rabat i forhold til svensk gas.

Den svenske energiminister har fået flere spørgsmål om, hvad den svenske regering vil gøre ved sagen.

Danmarks energiminister Lars Christian Lilleholt (V) har drøftet sagen med sin svenske kollega, oplyser han til Berlingske.

- Jeg mener, at det er uklogt, at danskstøttet biogas også kan få støtte i Sverige og dermed skabe ulige konkurrence, siger han til Berlingske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce