Annonce
Sport

Dansk banerytter tangerer VM-sjetteplads i omnium

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Amalie Dideriksen kom skidt fra start og fik aldrig indhentet det tabte i kampen om medaljer i omnium.

For andet år i træk blev Amalie Dideriksen nummer seks i kvindernes omnium - cykelsportens mangekamp - ved VM i banecykling.

Annonce

23-årige Dideriksen kom dårligt fra start i scratch, rejste sig i tempoløbet, men fik ikke skrabet nok point sammen i udskilningsløbet eller pointløbet.

Danskeren er hverken specielt glad eller skuffet over udfaldet.

- Det er sådan lidt en "meh"-følelse. En sjetteplads er jo ikke noget dårligt resultat, men det er klart, at man håber på medalje, når man stiller op med den form, jeg synes, jeg er i, siger Dideriksen.

Sejren gik til Yumi Kajihara fra Japan, mens Letizia Paternoster fra Italien og Daria Pikulik fra Polen tog de efterfølgende placeringer.

Amalie Dideriksen behøver til gengæld ikke gruble over det store OL-puslespil. En dansk OL-kvoteplads i kvindernes parløb betyder nemlig, at Danmark automatisk får startret i omnium.

I parløb har Amalie Dideriksen, Julie Leth og Trine Schmidt kørt Danmark op på den olympiske ranglistes tredjeplads før lørdagens parløb ved VM, og Danmarks Cykle Union har allerede sat hak ud for OL-deltagelsen i disciplinen.

Hele omnium-konkurrencen, der består af fire discipliner, skulle afgøres på en dag.

Dideriksen, der vandt VM-sølv i omnium i 2018, fik en skidt start på løbet, da hun i det første løb blev nummer 15 i disciplinen scratch. I scratch kører kvinderne helt simpelt 7,5 kilometer, og først over målstregen vinder.

Sejren gik til japaneren Yumi Kajihara. Laura Kenny fra Storbritannien og Kirsten Wild fra Holland, der var to af forhåndsfavoritterne, fik ikke meget ud af anstrengelserne. Kenny var indblandet i et styrt, og Wild blev rykket tilbage i stillingen for at forårsage det. De kom heller ikke til at blande sig i kampen om sejren.

I tempoløbet gik det bedre for det danske OL-håb, der vandt to spurter og sammen med en mindre gruppe hentede feltet med en omgang.

Det sendte Dideriksen op på en samlet sjetteplads før udskilningsløbet, hvor amagerkaneren blev sorteret fra som syvendesidste rytter.

I pointløbet forsøgte den tidligere verdensmester på landevej at køre væk sammen med amerikaneren Jennifer Valente, men det lykkedes dem ikke at hente konkurrenterne med en omgang.

Dideriksen fik det aldrig helt til at fungere, og på de sidste runder trillede danskeren bare med rundt.

- Det var sådan en dag, man godt kunne have taget en medalje, og det er også derfor, jeg er lidt ærgerlig over det.

- Pointløbet blev egentlig kørt, som jeg gerne vil have det. Jeg synes, jeg greb chancen, da jeg kørte væk sammen med Valente forholdsvis tidligt i løbet. Der blev bare kørt efter os, og elastikken nåede ikke at sprænge, siger danskeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce