Annonce
Odense

Dans mod sygdom: Parkinsonramte danser sig til lettere hverdag

Man kan stadig melde sig til parkinsondans hos Elitedans. Der er ingen frist for tilmelding, og man er velkommen til bare at møde op. Foto: Yilmaz Polat

Hver torsdag mødes de til dans, grin og en time væk fra sygdom. Hånd i hånd bevæger parkinsonramte sig over dansegulvet til rytmisk musik til Dans med Parkinson - og det hjælper dem til at kæmpe mod sygdommen.

- Mamma mia, here I go again. My my, how can I resist you?

Abbas genkendelige 70'er-toner stryger ud af højttalerne. De afbrydes af høje bump fra dansegulvet, hvor en stor gruppe mennesker hopper rundt i en livlig cirkel. Midt i mængden danser en ældre herre rundt om sig selv. Armene ryger op og ned i luften, og smilende tøffer han over og griber fat i en aldrende kvinde. Midt i cirklen af mennesker tager de sig en svingom.

Danserne i cirklen har alle én ting tilfælles - de er pårørende til eller selv ramt af sygdommen Parkinson, der med et skridt ad gangen tærer på deres krop. Men hos Elitedans på Rugårdsvej kan de sammen kæmpe mod sygdommen. Her mødes de til Ballroom Fitness - en motionsform, hvor man bruger traditionelle danse og laver dem om til træning ved at tilpasse dem til parkinsonramte. Elitedans har to hold henvendt parkinsonsramte. Det ene hold har kørt i seks år og indeholder blandt andet gymnastiske øvelser, march og folkedans. Det andet hold, Ballroom Fitness, er startet i september efter Parkinsonforeningen modtog 3,75 millioner fra Trygfonden til at udbrede parkinsonsdans i hele landet.

Det nye hold for parkinsonramte samles hver torsdag. På det store, blanke dansegulv mødes de på hvert deres stadie af sygdommen. Nogle er mere stive i kroppen end andre. For nogle kræver koordineringen, at de holder tungen lige i munden. Men alle er med. Og skulle trinene volde problemer, står Anne Gersdorff Korsgaards og Berith Hansen klar til at hjælpe. Anne er neurolog, og Berith er danseinstruktør. Sammen har de startet holdene, fordi de kan se, hvor stor en forskel musikken og dansen gør.

- Der sker en dramatisk udvikling, når de kommer her. Mange kommer med små skridt, langsomhed og stivhed. Pludselig bliver de løst op i forbindelse med dansen. Der indtræder smidighed og koordination. Gangfunktionen ændrer sig markant, de får bedre balance, stabilitet og dermed ikke så stor faldtendens. Vi har haft en deltager, der er kommet og har klamret sig til sin rollator og efter at have danset her lidt, kom han og dansede 45 minutter uden at skulle støtte sig til noget, siger Anne Gersdorff Korsgaard.

Normalt øger man mængden af medicin med tiden, når man er ramt af Parkinson, men Anne Gersdorff Korsgaard fortæller, at de har mødt folk, der har været med på parkinsonholdene i seks år, og som ikke har øge deres medicinmængde gennem de seneste fire år.

Annonce

Parkinsondans hos Elitedans

Hos Elitedans er man som parkinsonramt velkommen på to hold, der særligt er henvendt folk med Parkinson og deres pårørende. Det ene hold har kørt i seks år. Her laver man forskellige gymnastiske øvelser, går march og danser folkedans. Det foregår hver onsdag klokken 10.30.

Det andet hold er startet i september. Her tager man elementer fra traditionelle danse som vals, cha cha cha og jive og tilpasser dem, så de kan bruges som træning til parkinsonramte. Det foregår hver torsdag klokken 10.30.

Adressen er Rugårdsvej 55. Det koster 160 kroner i måneden per mand. Første gang er gratis.

Man er velkommen til bare at møde op, men kan også tilmelde sig på info@elitedans.dk eller 61183434.

Man bestemmer selv, om man kommer alene eller sammen med en ægtefælle eller ven. Til Parkinsondans er der plads til det hele. Foto: Yilmaz Polat

Ekstra livsglæde

Midt i lokalet står en ældre mand i ternet skjorte, jeans og pæne herresko. Her kommer man i det, man har det bedst i, og det behøver ikke være træningstøj. Mens Elton John synger ud af højttalerne, kæmper den ældre mand med trinnene. Benene vil ikke følge med. Berith Hansen tager ham i hånden, og sammen står de og øver. Pludselig sidder det der. Benene følger med, og den ældre mand bryder ud i et stort grin.

- Dansen giver dem ekstra livsglæde, hvilket er vigtigt, fordi parkinsonpatienter godt kan opleve, at de mister noget af initiativet og kommer i dårligere humør, fordi graden af serotonin falder, som er det, der påvirker vores humør. Vi sørger også for, at man efter dansen kan tage en kop kaffe sammen, så der også bliver et socialt samvær, siger Anne Gersdorff Korsgaard.

Den ældre mands tidligere noget forsigtige skridt ændres nu til store spring ud i de dansetrin, der netop er blevet guidet ind i hans ben. Midt i dansen ænser man knap nok de svagt rystende hænder i hvert et hjørne af flokken.

Berith Hansen er danseinstruktør til parkinsondans/Ballroom Fitness for parkinsonramte. Hun har gennemgået en fokuseret uddannelse for at få et stort indblik i sygdommen. Foto: Yilmaz Polat

En del af hverdagen

Mens kroppene forsøger at bevæge sig med til musikken, hviler hænderne sig til en støttende skulder eller hånd. Til Parkinsondans kommer man med sin ægtefælle, sin gode ven, eller ganske alene, hvis det er det, man har lyst til, for mange danse kan danses alene, og ellers er Berith Hansen eller Anne Gersdorff Korsgaard klar til at træde til. Og de håber begge, at dansen og musikken får mere plads i deltagernes hverdag.

- Det skal ikke kun handle om at danse til den rytmiske musik en gang i ugen. Musikken skal integreres i hverdagen. At tage høretelefonerne med, når man går tur og lytte til rytmisk musik. At stå og trippe til musikken, når man skræller kartofler eller børster tænder. Eller tage en svingom på stuegulvet, hvis der kommer noget godt musik i radioen eller fjernsynet, siger Anne Gersdorff Korsgaard.

Berith Hansen har modtaget undervisning, der gør, at hun ved, hvad der skal til, for at de parkinsonramte får mest muligt ud af Ballroom Fitness. Blandt andet har hun med vilje valgt genkendelige numre fra blandt andet Abba, Elton John og Elvis, fordi det forbedrer hukommelsen, som ofte er svækket hos mennesker med Parkinson. Og hun håber, at mange flere kan få glæde af de gavnlige effekter musik og dans har for folk med sygdommen.

- Det giver både de sygdomsramte og de pårørende rigtig meget. Det er fantastisk at se den glæde, som de oplever. Jeg elsker det, for jeg kan se, hvor stor en forskel det gør, siger Berith Hansen.

Man skal ikke lade sig skræmme af ordet 'dans'. Ballroom Fitness er træning, der bruger elementer fra traditionelle danse. Anne Gersdorff Korsgaard er neurolog og har været med til at starte holdet op. Foto: Yilmaz Polat

Se her, hvordan det ser ud, når man går til parkinsondans.

Berith Hansen sørger for tydeligt at fortælle, hvordan man laver trinene, og at de ikke er for svære, så alle kan være med. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce