Annonce
Danmark

Dannelse som bolværk mod dumheden

Lone Belling

Hvad sker der med mennesket når tal, test og teknologi er svaret på allehånde problemer? Ind imellem har jeg en fornemmelse af at blive væk i regnearkenes labyrinter. Jeg mister min retningssans og ståsted og kan slet ikke finde mig selv - eller de andre mennesker - i mængden af 'big data' der kommer til mig fra alle side og ordnes i kolonner og bundlinjer. Misforstå mig ikke. Tal, fakta og regneark er vigtige redskaber til at tage kloge beslutninger, men hvis talmagien forblinder os, så kan menneskeligheden og formålet med dataøvelsen let forsvinde i ligningen.

Vi taler om populisme og fake news, flygtningestrømme og ulighed, om manglende tillid til politikere og demokratiet. Vi hører, at flere og flere mennesker har ondt i livet med angst, depression og selvskade, mens indlandsisen smelter, og ekstremt vejr bliver hverdag. Så er det let at vælge strudsens taktik og koncentrere sig om det nære og håbe, at nogen eller noget redder os, når vi møder afmagten. Det er, som om mange har mistet robustheden og modstandskraften, at vi har glemt, at vi er borgere med rettigheder og pligter, fordi vi så længe er blevet reduceret til forbrugere af varer, brugere af offentlige systemer og selv er blevet til varer for de store tech-giganters svimlende millardforretninger.

Vi er blevet rigere målt i BNP, sundere målt i leveår og bedre uddannet målt i tid vi tilbringer i uddannelsessystemet. Og hele tiden 'sætter vi baren lidt højere' som vores statsminister siger. Vi er blevet til noget, men har i mellemtiden glemt at blive til nogen. Engang talte vi om dyder, at have en god karakter, at være et ordentlig menneske og handle samvittighedsfuld. Andre talte om solidaritet, ligeværd og menneskelighed. Begreber som næsten lugter af mølkugler og hengemte værdier, og som med det stærke fokus på strømlignet uddannelse, konkurrencestat, test i skole og på arbejde trådte i baggrunden sammen med forståelse af dannelse som afgørende for menneskelig civilisation. Men vi har brug for dannelse, for det giver ståsted og retning. Vi har brug for almen dannelse til deltagelse, ansvar og demokrati som værn mod populisme og fake news. Brug for at høre til i fælleskaber og opdage at vi sammen kan skabe små og store forandringer. Det giver tillid til fælles handlekraft, der måske i første omgang retter sig mod det lokale, men som også kan give mod til at stille krav og gå i dialog med politikere og beslutningstagere. Demokratiet lever af vores aktive deltagelse og ikke kun af at stemme hver fjerde år.

Samtidig er den eksistentielle dannelse, hvor viden bliver til rodfæstet indsigt og fordybet forståelse vigtig for vores robusthed. At kunne møde livets udfordringer uden at knække, at kende sig selv og kunne række ud ­- ikke efter telefonen - men andre mennesker, når præstationsangst eller svære tanker tager magten. Dette er klassiske aspekter af en dannelsesforståelse - det der gør os til mennesker i samspil med andre - men tidens kriser og udfordringer kalder på flere dimensioner i dannelsesprocessen.

Den naturvidenskabelig dannelse skal styrkes. Det er afgørende for både børn og voksne at udvikle en sans for vores samspil med naturgrundlaget. Naturvidenskab har en stadig stigende kulturforandrende kraft og kan ikke reduceres til ekspertviden eller eksportmuligheder, den er også afsæt for forundring, ydmyghed og taknemmelig. Einstein sagde, at forestillingen om adskilthed er en illusion. Alt er forbundet - og det kan læres og mærkes gennem viden og indlevelse.

Vi må også udvikle en hjertes dannelse så vores etiske kompas kan hjælpe os med at navigere. At kende sine værdier og sit ståsted, at kunne lytte med både med hjerne og hjerte, rationalitet og intuition er i familie med ordet samvittighed. Et forkætret ord fordi det kan give følelser af skyld og skam, men samtidig det der hjælper med at skelne godt fra ondt, rigtigt fra forkert. De fire dimensioner: Almen dannelse, eksistentiel selvdannelse, naturvidenskabelig dannelse og hjertes dannelse udgør tilsammen en helhedsorienteret forståelse af dannelse samlet i begrebet: bæredygtig dannelse. Et begreb til tiden, der både kalder på bæredygtighed og dannelse, og ikke kan reduceres til tal og teknologi.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce