Annonce
Assens

Dannebrog og ridderkors: Højtidlig start på byrådsmøde

Finn Brunse kunne ikke skjule sin glæde og stolthed, da Charlotte Vincentz Petersen satte ridderkorset fast på hans jakke. Foto: Nina Vibe Petersen
Det blev en højtidlig afslutning på forårets byrådsarbejde, da byrådet fik overrakt en Dannebrogsfane, og fire byrødder blev hædret med Dannebrogsordenen.

Assens: - Før fanen ind!

Med disse ord bliver der for alvor taget hul på et byrådsmøde, der i historiebøgerne vil skille sig ud, når man engang i fremtiden tager forsommeren 2019 i øjesyn. Ikke så meget på grund af de beslutninger, der blev taget, og de debatter, der genlød i salen, men især på grund af det, der foregik, allereden inden første dagsordenpunkt blev behandlet.

For denne onsdag aften - den sidste i juni - er noget ganske særligt. Af seks grunde. Dannebrog, EU-flaget, Finn Brunse, Henrik Hansen, Mogens Mulle Johansen og Lars Kristian Pedersen.

Og første højtidlige skridt er ordren, der lyder klart og hørt i byrådssalen på Assens Rådhus.

Ordren bliver udført med formaliteterne i orden af en mand i kridhvide handsker, der skridter Dannebrogsfanen ned i salen, hvor politikere, embedsfolk og tilhørere har rejst sig i respekt det danske flag.

Annonce

Dannebrogsordenen

Christian 5. indstiftede ridderordenen i 1671 til dem, "som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berømmelig". Siden er den blevet forandret og udvidet, men enkelte bestemmelser i ordenens statutter fra 1693 er stadig gældende.

Det er den regerende monark, der er ordensherre og dermed formelt uddeler Dannebrogsordenen.

I 1951 blev det også muligt for kvinder at modtage ordenen.

Dannebrogsordenen skal bæres på fire højtidsdage: 28. januar (Frederik 6.'s fødselsdag), 15. april (Christian 5.'s fødselsdag), den regerende monarks fødselsdag (i Dronning Margrethes tilfælde 16. april), og 28. juni (angiveligt Valdemar 2.'s fødselsdag).

Ordenen gives primært til loyale officerer, embedsmænd, diplomater og politikere, mens det i dag er relativt få erhvervsfolk og kulturpersonligheder, der modtager ordenen.

Nogle vælger at takke nej til ordenen. Det gælder eksempelvis Kim Larsen, Jesper Christensen, Claus Hjort Frederiksen og Kristian Jensen.

Hul på det

Tidligere på året besluttede byrådet, at der skal sættes en Dannebrogsfane og et EU-flag op i byrådssalen, og nu bliver beslutningen ført ud i livet. Takket være Danmarks-Samfundet, der har skænket fanen til rådhuset og nu står for den formelle overdragelse.

Ole Erling Mortensen

Det er en stor dag for Danmarks-Samfundet, at vi kan overrække en Dannebrogsfane til Assens i dag. Jeg er i gang med at besøge rådhuse rundt omkring. 15. juni var det Københavns Rådhus, den 16. juni Odense Rådhus, og så nummer tre - så mangler vi kun 95 - her i dag.

- Vi føler faktisk, at der nu efter 800 år er gået lidt hul på, at rådhuse får Dannebrogsfaner. Og selv folketingssalen fik i september 2017 sat en Dannebrogsfane op. Jeg har været i 40 år, og vi har arbejdet på det i alle årene, og nu går der hul på det. Det er I med til, og det skal I have stor tak for, sagde Ole Erling Mortensen, inden byrådssalen bryder ud i afsygning af 'Der er et yndigt land'.

Alle fire vers og ikke blot stadion-versionen.

Stiveste puds

Så er tiden kommet til årsagen til, at Finn Brunse (S), Henrik Hansen (S), Mogens Mulle Johansen (SF) og Lars Kristian Pedersen (V) er trukket i det stiveste puds med mørk jakke og skjorte. Og slips for den ene halvdel.

De skal nemlig have overrakt Dannebrogsordenens Ridderkors. For (minimum) 25 års tro tjeneste i kommunalpolitik.

Bag indstillingen står borgmester Søren Steen Andersen (V) og Charlotte Vincentz Petersen (S), og det er de to, der får æren af at give de fire nye riddere en begrundelse - og ikke mindst sætte det synlige bevis fast på de mørke jakker i form af ordenen med korset.

En efter en bliver de kaldt frem i midten af byrådssalen med alle øjne og store smil rettet mod sig.

Begrundelsen bliver givet, ridderkorset fæstnet tæt på hjerte, blomster overrakt, og klapsalverne gjalder, mens højtidligheden og stoltheden lyser ud af dem.

Dannebrogsfanen blev båret ind i byrådssalen, hvor den fremover vil stå bag borgmesteren til venstre i salen set fra tilhørerpladserne. Overrækkelsen foregik efter alle foreskrifter. Og med hvide handsker. Foto: Nina Vibe Petersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce