Annonce
Fyn

Danmarks mest banebrydende droneoperation: Sådan følges Odenses letbane fra luften

Med et hurtigt skub sender Christian Wiggers dronen op i luften, hvor den hurtigt vinder højde og finder sin rute. Foto: Michael Bager
Det kræver omfattende planlægning at flyve en drone gennem Odenses tætbefolkede bykerne. Fyens.dk var med, da folkene bag optagelserne gjorde det næsten umulige - for tiende gang.

Odense: Er det en fugl? Er det et fly?

Nej, det er … en lille drone, som hver måned flyver en tur over det odenseanske letbanebyggeri, hvor den overvåger det fremadskridende projekt.

Men det er nok de færreste, der opdager det. For man skal have sanserne slået til for overhovedet at bemærke en lille sort trekant, som stilfærdigt summer højt over Rosengårdcentrets halvtomme parkeringsplads denne formiddag i oktober.

Det lyder let og ser ubesværet ud, men der er i virkeligheden tale om en af Danmarks mest komplicerede droneoperation.

- Det er banebrydende i Danmark. Der er aldrig lavet så store droneoperationer i bymæssig bebyggelse herhjemme, forklarer Christian Wiggers, ejer af DroneFyn, der står for flyvningerne.

For i det hele taget at få lov til at flyve hen over mennesker i byen har Christian Wiggers og en partner brugt otte-ni måneder med at planlægge flyvningerne og søge tilladelser og dispensationer. Det betyder blandt andet, at han flyver med en drone, der mere ligner et fly end de ellers meget udbredte droner med fire eller flere propeller. Det meste af dronens krop er lavet af flamingo, og selvom den har et vingefang på 1,16 meter, vejer den kun 1,4 kilo.

- Noget af det mest krævende har været, at vi har skulle lave et koncept for operationerne, som både passe til de nuværende og de kommende droneregler, som end ikke var helt færdige endnu. Det har betydet mange møder med Trafikstyrelsen, før vi fik det hele godkendt. Vores arbejde har blandt andet dannet præcedens for, hvordan man kan flyve nær sygehusenes helikopterpladser, fortæller Christian Wiggers.

Annonce
Ved B67's boldbane samler Christian Wiggers (th) og hans hold kontrolstationen til dagens første flyvning. Foto: Michael Bager

Skubbes i luften

Dagens første flyvning denne oktoberdag starter fra B67' boldbaner bag Munkerisvej og Ørbækvej.

Foruden Christian Wiggers er tre andre dronepiloter med for at hjælpe. To af dem, Nis Christian Raun og Flemming Lavsen, cykler ud langs Ørbækvej, hvor de er spottere, det vil sige holder opsyn med dronen, mens de er i konstant radiokontakt med Christian Wiggers.

- Vi holder øje med om der er andre droner, fly eller helikoptere i luften. Og så snakker vi med nysgerrige borgere, vi møder, fortæller Flemming Lavsen, som i sit iøjnefaldende sikkerhedsudstyr tit forveksles med andre, som arbejder på letbaneprojektet.

Med alle mand på plads, skubber Christian Wiggers dronen op i luften, hvor den helt af sig selv stiger op og finder sin planlagte rute. I omkring 20-30 minutter flyver den sin forprogrammerede tur over Ørbækvej, mens den konstant tager billeder.

På hele den 14,5 km lange strækning fra Hjallese til Tarup tager dronen 2500-3000 fotos, og de samles bagefter til et detaljeret kort.

- Opløsningen på billederne er så fin, at man kan se en tokrone ligge på fortovet. Vi beskærer billederne, så man ikke lige kigger ned i folks baghaver, lyder det fra Christian Wiggers.

Kort efter laver dronen en glidende landing på boldbanen, hvorefter det lille hold pakker antenner og kontrolstation sammen, inden de drager videre til boldbanen ved Ejby Kirkevej, hvor næste afdeling af dagens luftfotograferingen fortsætter.

Klik dig ind på kortet og se billederne

Dronespotterne Nis Christien Raun (th) og Flemming Lavsen stiger på de medbragte mountainbikes og cykler ud for at holde øje med droneoperationen de steder, hvor piloten ikke selv kan se den. Det kaldes BVLOS-flyvning (beyond visual line of sight - flyvning udenfor synsvidde) og det er første gang, det praktiseres i så stor stil over tæt befolkede områder. Foto: Michael Bager

Særligt hensyn til lægehelikopter

- Vi har afsat to dage til optagelserne. Det hænger bl.a. sammen med, at vi har et ret præcist timeslot, når vi skal flyve i Bolbro nær OUH's helikopterlandingsplads, forklarer Christian Wiggers.

Allerede dagen før bliver helikopterpiloterne orienteret om, at dronen flyver i området, og på selve dagen er droneholdet i kontakt med OUH så de kan reagere, hvis en lægehelikopter er på vej ind.

- Vi har oplevet det et par gange, og lidt efter omstændighederne er vi enten fløjet væk fra området eller landet, siger han.

DroneFyn fotograferer letbanen i de første dage hver måned. Flyvningen afhænger af vejret, så der flyves ikke, hvis det regner eller blæser for meget - eller når det er for mørkt til at kameraet kan tage gode billeder, oplyser Christian Wiggers.

- Vi betragter vores droneflyvning som et pilotprojekt, hvor vi tester mulighederne for, hvordan man kan anvende droner til overvågning af store byggeprojekter. Det er mig bekendt aldrig gjort på så stort et anlægsprojekt i Danmark – og slet ikke over bymæssig bebyggelse, har teknisk direktør i Odense Letbane, Steen Lykke, tidligere fortalt til Fyens.dk

Christian Wiggers gennemgår den planlagte rute inden starten sammen med sine hjælpere, Lars Winther (tv), Nis Christien Raun, og Flemming Lavsen (th). Foto: Michael Bager
Alt, derer større end to centimeter, kommer med på dronens billeder, så man fx tydeligt kan se, hvor langt flisebelægningen er kommer. Foto: Christian Wiggers, DroneFyn
Stille summer dronen afsted i sin fastlagte rute ved Rosengårdcentret. Foto: Michael Bager
Dronens lille kamera optager billeder på 24 megapixel. Det gør, at man kan se en tokrone på fortovet fra 100 meters højde. Foto: Michael Bager
Dronens tur under den odenseanske morgenhimmel følges fra kontrolstationen. Spottere ude på ruten sørger for at holde øje med dronen og dens omgivelser under flyvningen, for piloten kan ikke altid selv se den. Foto: Michael Bager
På himlen over Ørbækvej syner drone ikke af meget. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hagmund på vildveje

Læserbrev: Denne avis beskriver, at en politiker/embedsmand i Kerteminde har lækket afgørende oplysninger om et salg af Nordre Havnekaj. En sådan læk er åbenlyst ulovlig. Den kommunale styrelseslov præciserer, at køb og salg af fast ejendom behandles for lukkede døre. Og som logisk følge heraf foregår de indledende forhandlinger også uden offentlighedens indsigt. Det er derfor noget forbavsende, at avisen på lederniveau (15./11.) roser den person, der har begået lovbrud og som sandhedsvidne bruger en tidligere kommunaldirektør, der her for åbent tæppe tilkendegiver, at sådanne ulovligheder i hans tid bare var en del af spillet. Kunne Hagmund ikke have undersøgt lovgrundlaget, inden han støtter en ulovlighed? Dagens leder betyder, at avisen støtter selvtægt, bare “forbryderen” siger, det er af hensyn til borgerne/pressen. Og at offentlige myndigheder kan undlade at følge loven, blot avisen definerer, at det er til borgernes bedste. Jeg er med på, at Kerteminde Kommune ved at følge loven og forhandle bag lukkede døre har “forbrudt” sig mod den journalistiske identitet, at pressen har ret til at vide alt - tilsyneladende uanset lovgivning. Men kan avisen stå inde for at støtte selvtægt og ulovligheder - og ligefrem rose “forbryderen”? Måske skulle Hagmund hellere have interesseret sig for den tidligere kommunaldirektør, der åbenlyst erkender, at han ikke har levet op til stillingens krav om redelig og rådgivning inden for lovens rammer. Ville avisen have samme rosende tilgang, hvis en topembedsmand i et ministerium eller styrelse efter sin fratræden åbent erkendte at have set igennem fingre med ulovligheder?

Annonce