Annonce
Erhverv

Danmarks første anlæg til bioraffinering af græs er på vej - måske i Sydvestjylland?

- Projektet her er i større skala, end hvad vi tidligere har gjort, men nu har vi businesscasen på plads og taget initiativet til at tage næste skridt. Vi kan ikke undgå, at vi har brug for protein fra andre kilder, men dette kan være et af 10 projekter, som er med til at løfte opgaven, siger Vagn Hundebøll, vicekoncerndirektør i DLG. Pressefoto
En række landbrugsaktører med DLG i spidsen har modtaget 14 mio. kroner i offentlig støtte til at sætte kommerciel produktion af protein fra græs i gang - fra kløvermark til køledisk. Det er dog endnu usikkert, hvor anlægget bliver placeret, men Gredstedbro ved Ribe er i spil.

DANMARK: Dansk Landbrug importerer 1 mia. tons foderprotein - for eksempel soya - om året.

Men en række selskaber med DLG i spidsen sætter nu gang i et stort projekt, som skal blive til Danmarks første kommercielle produktionsanlæg til bioraffinering af græs - under overskriften 'fra grønt protein til køledisk'.

Anlægget skal producere proteinprodukter af grønne afgrøder til erstatning af blandt andet soja i husdyrfoder og på længere sigt også proteiner i fødevarer til mennesker. Projektet vil omfatte dyrkning af økologisk kløvergræs og lucerne på cirka 2.000 hektar, en central forarbejdningsenhed til produktion af koncentreret protein, ensilage, græssaft og et restprodukt, der kan bruges til biogasproduktion.

Der er i første omgang en samlet investeringspulje på 35 mio. kroner - heraf 14 mio. kroner i offentlig støtte fra GUDP, Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram. Den øvrige finansiering tegner DLG og en række andre aktører fra landbrugsbranchen sig for.

- Vi er meget stolte og glade for tilsagnet fra GUDP. Projektet er i høj grad med til at understøtte udviklingen af proteinproduktionen i Danmark – lokalt produceret og tæt på forbrugerne. Det bidrager samtidig til at reducere klimaaftrykket og miljøbelastningen fra landbrugsproduktionen, siger Vagn Hundebøll, vicekoncerndirektør i DLG.

Annonce

Grøn bioraffinering

Det nye, grønne bioraffinaderi skal i første omgang producere økologisk proteinfoder til høns og køer på basis af kløvergræs og lucerne fra et areal på cirka 2000 hektar.

En investering på 14 mio. kroner kommer fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP. Midlerne er bevilliget fra en særlig pulje til grøn bioraffinering, mens 35 mio. kroner kommer fra samarbejdspartnere som DLG, Danæg og firmaet Biotest ApS.

Planen er at fremstille i alt cirka 4000 tons protein og 25.000 tons tørstof om året. Det vil sige, at hvis 100.000 hektar skal omlægges til flerårige græstyper, vil det altså kræve 50 anlæg på størrelse med det, der foreløbig er givet tilsagn til, og det vil så kunne give 200.000 tons protein ifølge GUDP, eller hvad der svarer til en femtedel af den foderprotein, vi i dag importerer.

Gevinsten ved dyrkning af græs frem for eksempelvis korn en væsentlig reduktion af nitratudvaskningen fra landbrugsjorden – af størrelsesordenen 30-50 kilo nitrat per hektar. En omlægning af ovenstående 100.000 hektar til flerårige græsser vil derfor forventeligt kunne føre til en reduktion af nitratudvaskningen i størrelsesordenen 3-5.000 tons nitrat. Hertil kommer en reduktion i udledningen af drivhusgasser, samt en kraftig reduktion i pesticidforbruget.

Formand for Det Nationale Bioøkonomipanel Asbjørn Børsting har tidligere fremlagt et eksempel på, hvordan man kunne nå Det Nationale Bioøkonomipanels mål om at reducere importen af foderprotein med en tredjedel indenfor få år, og her er stærke partnerskaber for bioraffinering nævnt som et af midlerne.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Skal være klar i 2021

Planen er, at anlægget, der skal stå klar i 2021, kommer til at fremstille i alt cirka 4.000 tons protein og 25.000 tons tørstof årligt. Det er ikke meget i det store billede, men det er et første skridt på vejen, understreger Vagn Hundebøll, der håber på mange flere tilsvarende grønne protein-anlæg i Danmark i fremtiden.

Ifølge Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram skal der 50 tilsvarende anlæg og 100.000 hektar lægges om til flerårige græstyper til for at producere 200.000 tons protein eller hvad der svarer til en femtedel af den foderprotein, der i dag bliver importerer.

- En yderligere udvikling af proteinproduktionen skal ses i sammenhæng med en overordnet klima- og miljøpolitik, der vil prioritere og præmiere de positive bidrag. Jo mere protein vi kan producere herhjemme i fremtiden, jo mindre afhængige bliver vi af at importere proteinafgrøder fra andre lande til de danske landmænd, siger Vagn Hundebøll.

Projektet er det hidtil største, som GUDP har støttet gennem den særlige pulje til at fremme grøn bioraffinering og proteinproduktion.

Udnytte miljøfølsomme områder

På Christiansborg glæder minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, sig til, at anlægget kommer i gang.

- Vi har brug for at være nyskabende, når det drejer sig om at udvinde proteiner til både dyr og mennesker. Det skal understøtte den igangværende udvikling af teknologi, der kan være med til at gøre dansk landbrug mere klima- og miljøvenligt, for eksempel ved at delvist omlægge kornarealer til mindre klima- og miljøbelastende græsafgrøder, forklarer Mogens Jensen og fortsætter:

- Med dansk produceret protein kan vi være med til helt eller delvist erstatte importen af soja fra oversøiske lande. Samtidig kan projektet være med til at bane vej for, at der satses på lokalt dyrkede afgrøder, som afsættes lokalt. Det er begge måder at reducere klimaaftryk og miljøbelastningen på.

Det er endnu uvist, hvor Danmarks første kommercielle bioraffineringsanlæg skal ligge. Men både ministeren og vicekoncernchefen i DLG peger på, at det vil være oplagt at anvende miljøfølsomme områder - det gælder også arealet udlagt til indvending af drikkevand - fordi afgrøder som kløvergræs og lucerne ikke kræver tilførelse af kvælstof.

GUDP

GUDP er en moderne erhvervsstøtteordning under Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen, der skal løse nogle af de vigtigste udfordringer for fødevareerhvervet og hele samfundet.

Udfordringerne er at skabe en større bæredygtighed og løse nogle af de klima- og miljømæssige problemer, samfundet står overfor – samtidig med, at økonomien hele tiden forbedres, så fødevaresektoren fortsat kan skabe vækst og sikre arbejdspladser i Danmark.

Businesscase på plads

DLG har i et års tid arbejdet på et pilotprojekt i at omdanne græs til hvidt protein, og grovvareselskabet har gennem længere tid arbejdet i grønne græsbaner både i forskningen og i marken.

- Projektet her er i større skala, end hvad vi tidligere har gjort, men nu har vi businesscasen på plads og taget initiativet til at tage næste skridt. Vi kan ikke undgå, at vi har brug for protein fra andre kilder, men dette kan være et af 10 projekter, som er med til at løfte opgaven, siger Vagn Hundebøll.

DLG har tidligere haft et grønt tørringsanlæg i Gredstedbro ved Ribe, og vicekoncerndirektøren kan godt se det sydvestjyske område som hjemsted for det kommende produktionsanlæg:

- Vi har ikke taget 100 procent stilling til det endnu, og der er også andre placeringer i spil, siger han.

- Nu går vi i gang med at projektere anlægget, finde råvareleverandører og forhandle med myndighederne om at få støtte til de områder, der skal udlægges til dyrkning. Vi skal i det hele taget se på, hvordan vi gør det til et bæredygtigt økonomisk projekt indenfor de nuværende regler, så vi i dansk landbrug i løbet af et par år kan producere lokalt protein i langt større skala end i dag, slutter Vagn Hundebøll.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce