Annonce
Indland

Tenna klippede og farvede sig til titel ved DM i Skills

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Arrangørerne glæder sig over tre veloverståede konkurrencedage, der sluttede med kåring i 45 fag.

45 af de bedste elever fra landets erhvervsskoler er lørdag blevet kåret som vindere ved DM i Skills i Bella Center København.

Knap 300 deltagere fra erhvervsskoler over hele landet har siden torsdag udfordret hinanden i 45 fagretninger, som eksempelvis kok, smed og anlægsgartner.

Blandt vinderne var 22-årige Tenna Bloch Petersen, der løb med titlen som Danmarks bedste frisørelev. Hun havde taget turen fra Randers, hvor hun til daglig går på erhvervsskolen Tradium, for at deltage i konkurrencen.

- Det har været helt vildt fedt. Jeg har haft min makker med hele vejen, og vi har trænet sammen, hver gang vi har haft mulighed for det, siger hun.

- Vi har haft stor støtte fra vores lærer på skolen, og min mester var også taget med, så har været helt vildt fedt.

Frisørkonkurrencen bestod af fire discipliner, hvor deltagerne skulle vise deres evner til at farve, klippe og style hår.

Tenna Bloch Petersen er selv overrasket over, at hun til sidst løb med sejren.

- Da jeg så de andres resultater, tænkte jeg, at det nok ikke blev mig, og det var jeg også ok med, fordi niveauet var meget højt, siger hun.

Konkurrencen har tiltrukket tusindvis af gæster i Bella Center København. Og det giver smil på læben hos arrangørerne.

- Vi har haft tre fantastiske konkurrencedage i Bella Center med masser af tilskuere, siger direktør i SkillsDanmark, Simon Neergaard-Holm.

- Vi har givet masser københavnere og borgere i Region Hovedstaden mulighed for at stifte bekendtskab med mere end 62 konkurrencer, demofag og en lang række erhvervsuddannelser, tilføjer han.

Simon Neergaard-Holm håber at se flere af vinderne på landsholdet, der skal deltage ved EM i Skills Østrig til efteråret.

Tenna Bloch Petersen, der er tidligere sportsdanser, har fået blod på tanden efter sejren ved DM.

- Jeg kunne vildt godt tænke mig mere af det her, så jeg vil gerne med på landsholdet, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var med på scenen, da vinderne i de 45 konkurrencefag blev kåret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce