Annonce
Erhverv

Danmark topper i digitale tjenester til virksomheder

Danmark leverer Europas bedste digitale offentlige tjenester til virksomheder, og er blandt de lande, hvor nye digitale teknologier har størst effekt på folks arbejdsopgaver.

Det ifølge den seneste udgave af Digital Economy and Society Index (DESI), EU’s årlige analyse af medlemslandenes digitale fremskridt og konkurrencedygtighed.

DESI giver Danmark en score på 100/100 for digitale tjenester til erhverv ved både opstart og drift af virksomhed, mens EU-landene i gennemsnit ligger på 85/100.

Indekset noterer danske små og mellemstore virksomheders digitale omstilling og e-handel, hvor antallet af virksomheder, der sælger online, er vokset til 31 procent.

- Dansk industri blomstrer, skriver Europa-Kommissionen i sin landerapport om Danmark.

- Der er imidlertid stadig råderum for små og mellemstore virksomheder til at udvide deres markeder og nå markeder i udlandet og for alle virksomheder til at indarbejde nye teknologier med det formål at opnå en konkurrencemæssig fordel (for eksempel store mængder data).

EU’s analyse viser endvidere, at 90 procent af arbejdere i Danmark bruger IKT-løsninger på jobbet, samt at 30 procent har mærket, at teknologierne har ført til ændringer i deres væsentligste arbejdsopgaver.

I alt lander Danmark på en fjerdeplads på listen over Europas førende digitale økonomier, efter Finland, Sverige og Holland. Positionen bygger blandt andet også på førstepladser inden for brug af internettjenester og dækning af bredbåndsforbindelser.

Indekset er baseret på data fra Eurostat, EU’s statistiske generaldirektorat.

Fra 2021 lancerer EU et nyt program, Digital Europe, med fokus på investering i digitalisering og udvikling af teknologier til Kunstig Intelligens, cybersikkerhed og supercomputere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce