x
Annonce
Danmark

Danmark modtager i weekenden igen kvoteflygtninge

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Ifølge Altinget modtager Danmark i weekenden kvoteflygtninge for første gang siden 2017.

I weekenden kommer de første kvoteflygtninge siden 2017 til Danmark.

Annonce

Det skriver Altinget baseret på oplysninger fra Udlændingestyrelsen.

Ifølge Altinget er der tale om 16 kvoteflygtninge, der har opholdt sig i lejre i Tyrkiet. Det er første del af i alt 30 kvoteflygtninge, der skal til Danmark i den kommende periode.

At Danmark igen skulle tage imod kvoteflygtninge var et større tema i sommerens valgkamp.

Det er samtidig en del af det forståelsespapir, De Radikale, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet lavede forud for dannelsen af den socialdemokratiske regering.

Udlændingeordfører for De Radikale Andreas Steenberg siger, at partiet håber Danmark tager 500 kvoteflygtning i 2020.

- Det er nogle af de svageste mennesker i verden, og vi synes, det har været en skamplet, at vi ikke har taget imod kvoteflygtninge.

- Vi synes også, at Danmark har interesse i at støtte op om et system, hvor flygtninge bliver fordelt, siger han.

Også SF's udlændingeordfører Carl Valentin glæder sig:

- Det var en enormt vigtigt sag for os under valgkampen. Og jeg synes det er fantastisk, at Danmark igen viser internationalt ansvar og tager kvoteflygtninge.

- Danmark skal leve op til sine internationale forpligtigelser. Og jeg synes, at vi som minimum skal tage de 500 kvoteflygtninge, vi har ansvaret for, siger han.

Kvoteflygtninge er flygtninge, lande modtager gennem FN's flygtningesystem. De bliver ofte beskrevet som særligt udsatte og sårbare flygtninge.

Dansk Folkeparti var store kritikere af beslutningen om igen at tage kvoteflygtninge og mente, at Socialdemokratiet brød sit løfte om en stram udlændingepolitik ved at gå med til igen at tage kvoteflygtninge.

Den tidligere VLAK-regering valgte at stoppe med at tage imod kvoteflygtninge i 2016. Før det havde Danmark taget omkring 500 kvoteflygtninge om året.

I finansloven for 2020 blev der afsat 40 millioner kroner til at tage imod op til 500 kvoteflygtninge.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagde i starten af februar, at det endelige antal endnu ikke er besluttet.

På samme tidspunkt sagde ministeren, at man vil prioritere kvinder og børn fra flygtningelejre i Tyrkiet.

- Det kan være særligt behandlingskrævende, som er i beskyttelse, men som har brug for behandling.

- Det kan være hastesager, sagde ministeren.

Som eksempel på en hastesag fremhævede ministeren, at det kan være en kristen, som er i mindretal i flygtningelejrene på grund af sin religion.

/ritzau/

Forståelsespapiret
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce