Annonce
Sport

Danmark må undvære landsholdsprofiler ved bane-EM

Vincent Jannink/Ritzau Scanpix
Casper Folsach og Niklas Larsen er ikke med i den danske trup, der skal kæmpe om medaljer ved bane-EM.

To markante profiler glimrer ved deres fravær i den danske trup til EM i banecykling, der begynder onsdag i hollandske Apeldoorn.

Landsholdet må således undvære Casper Folsach og Niklas Larsen, der begge var med til at vinde bronze ved OL i 2016 og VM tidligere i 2019 i 4000 meter holdforfølgelsesløb.

De største danske forventninger knytter sig til parløb på både herre- og kvindesiden.

Folsachs hold, ColoQuick, meddelte i september, at den unge rytter er nødt til at sætte karrieren på pause på ubestemt tid på grund af hjerteproblemer.

Larsen meldte i sidste måned afbud til VM for U23-ryttere på grund af en overbelastningsskade i en muskel i ballen, og ved den lejlighed blev det oplyst, at vinderen af 2019-udgaven af PostNord Danmark Rundt var blevet rådet til at hvile sig.

Afbuddene får betydning for de danske ambitioner i disciplinen.

- Vi er naturligvis svækket af, at Niklas ikke er blevet klar, og det påvirker vores forventninger, men vi er stadig meget stærke i holdløbet, så målet er en semifinaleplads, siger Casper Jørgensen i en pressemeddelelse fra Danmarks Cykle Union (DCU).

Til gengæld er Frederik Rodenberg, som også var en del af bronzeholdet i Rio, tilbage i truppen.

Landstræneren har også forventninger til Lasse Norman og Michael Mørkøv, der tager en pause fra landevejsprogrammet for at køre parløb.

- Vi har en klar forventning om medalje i parløbet, for Norman og Mørkøv er et af verdens absolut stærkeste par. Der er ikke tvivl om, at resten af feltet vil se på dem, men de har både rutinen og niveauet til at håndtere den situation, siger Jørgensen.

Hos kvinderne er forventningerne især knyttet til Amalie Dideriksen og Julie Leth i parløb. De to vandt EM-guld sidste år.

- Som forsvarende mestre vil øjnene være rettet mod Amalie og Julie i parløbet, og forventningerne er store, men det er svært at placere de andre nationers niveau, da EM er den første store konkurrence siden VM i Polen, siger landstræner Mathias Møller Nielsen.

EM i banecykling slutter søndag.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelsen på Danmarks Cykle Unions hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce