Annonce
Sport

Danmark kan runde U21-milepæl mod Tyskland

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En sejr over Tyskland vil være en perfekt EM-start og et flot jubilæum for det danske U21-landshold.

I midten af 1990'erne rundede det danske U21-landshold under ledelse af Jan B. Poulsen og med profiler som Martin Jørgensen, Jesper Grønkjær og Thomas Gravesen på holdet sejr nummer 100 for det danske U21-hold.

Mandag aften hedder profilerne hos det nuværende kuld Robert Skov, Jacob Bruun Larsen og Mathias Jensen, når Tyskland venter i Danmarks første kamp ved U21-EM.

Ud over at være Danmarks første kamp i slutrunden er det også muligheden for at kombinere en perfekt start på turneringen med et jubilæum for holdet.

U21-holdet er oppe på 199 sejre gennem tiden ifølge Dansk Boldspil-Unions (DBU) statistikker, og dermed lurer sejr nummer 200.

Stedet og modstanderen kunne ikke være mere ideel for jubilæet.

- Det er da rigtig god timing, synes jeg. Det vil være fuldstændig fantastisk at gøre det, og det kommer vi til at gå stærkt efter, siger landstræner Niels Frederiksen.

- Det ville være rigtig fedt at gøre mod gruppens stærkeste hold. At få et godt resultat mod dem, er et ønskescenarie, supplerer forsvarsspilleren Andreas Poulsen fra Borussia Mönchengladbach.

Både træner og spillere har naturligvis kun de tre point for øje, men et stykke dansk U21-historie gør stadig indtryk.

- Det vil være en rigtig god start på turneringen, og det vil da også være sjovt statistisk set, siger Jacob Bruun Larsen, som mod Tyskland møder både med- og modspillere fra dagligdagen i Borussia Dortmund.

- Jeg har spillet mod mange af dem og spillet med nogle af dem, så det vil da være sjovt at slå dem.

Kampen sparkes i gang klokken 21 på Stadio Friuli i Udine.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce