Annonce
Kultur

Danmark hyldes for første gang for indsats på D-dag

Danmark hyldes for første gang for indsats på D-dag

70 år efter de allierede styrkers invasion af Normandiet anerkendes danske krigssejlere for deres indsats.

En ny dansk udstilling i Normandiet skal fortælle historien om de danske krigssejlere, som først nu - 70 år efter D-dag - anerkendes for at have bidraget til de allieredes invasion af Normandiet 6. juni 1944.

800 danske krigssejlere deltog ved at fragte forsyninger til vands fra Storbritannien til Normandiet i Frankrig for at komme med militært udstyr og flere soldater til de kæmpende tropper.

Fredag er det 70-års-dagen for "Operation Overlord", som D-dags-operationen blev navngivet, og det vil ikke blive forbigået i stilhed.

Ud over 17 statsoverhoveder, heriblandt USA's præsident Obama og Ruslands præsident Putin vil danske repræsentanter for første gang være til stede i Normandiet, hvor der vil blive afholdt en dansk ceremoni, som skal markere den nylige anerkendelse af Danmark.

Dronning Margrethe, forsvarsminister Nicolai Wammen (S), forsvarschef Peter Bartram og syv danske krigssejler-veteraner er blevet inviteret.

Den nye udstilling på Utah Beach Museum i Normandiet, som skal fortælle krigssejlernes historie, er hovedsageligt konstrueret af Jakob Kjærsgaard, som studerer kulturarvsformidling ved Aalborg Universitet.

Han fortæller, at målet med udstillingen er at formidle den rolle, de danske krigssejlere havde på D-dag.

- Vi vil ikke male et billede af, at de var kamptropper, der gik ind på stranden. De danske krigssejlere havde en vigtig rolle i forhold til at forsyne kamptropperne. Uden de her forsyningslinjer ville en krig stoppe fuldstændigt.

- De var en markant del af en vigtig forsyningslinje, og det skal de i høj grad anerkendes for, synes jeg, siger Jakob Kjærsgaard.

En strand med en original tysk bunker, som stod på Utah Beach i Normandiet på D-dagen, samt de forsyninger - ammunition, mad, brændstof og soldater - som danskerne fragtede fra Storbritannien til Normandiet, skal være rammen for udstillingen.

Under Anden Verdenskrig deltog 6300 danske krigssejlere, hvoraf 1087 døde under krigen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce