Annonce
Sport

Danmark har brug for islandsk EM-hjælp: Vi krydser fingre

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Island skal vinde over Ungarn onsdag, hvis Danmark skal have mulighed for at avancere til mellemrunden ved EM.

Den tidligere danske håndboldlandstræner Gudmundur Gudmundsson kan onsdag give en hjælpende hånd til sin tidligere trup, når han som landstræner for Island møder Ungarn ved EM.

Danskerne er nemlig afhængige af, at Island slår ungarerne, hvis de danske verdensmestre ikke allerede skal forlade EM-slutrunden inden mellemrunden.

- Nu har vi brug for deres hjælp, for nu har vi pisset det væk eller i hvert fald ud af vores egne hænder, siger den danske forsvarsekspert Henrik Møllgaard.

Han var sammen med resten af det danske hold med til at spille uafgjort mandag aften mod Ungarn efter en sløj dansk indsats, der langtfra matchede sidste års VM-takter.

Lørdag tabte holdet med 30-31 til Island, og derfor hænger de danske EM-muligheder efterhånden i en tynd tråd.

Men Møllgaard regner med, at islændingene vil gå efter sejren onsdag.

For selv om de allerede er sikret en plads i mellemrunden, kan Island med en sejr over Ungarn også sikre sig førstepladsen i gruppe E og dermed tage to point med videre i turneringen.

- De har brug for et resultat. Skal de ud og lave noget stort i denne her turnering, så skal de vinde. Og der er heller ikke nogle af de spillere eller Gudmundur, som har spekuleret i resultater.

- Det gavner kun dem selv at vinde, og jeg tror ikke, at de ser nogen større glæde i at ødelægge deres egne chancer ved at slå os ud. Det er de sådan set ligeglade med, siger han.

Det er ikke sjovt, at Danmarks skæbne nu er i Islands hænder, siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

- Nu kan vi ikke selv afgøre det. Nu er vi nødt til at håbe på vores islandske kammerater, hvis man kan kalde dem det. Det er de i hvert fald onsdag. Men det er ikke rart, at det afhænger af dem, siger han.

Han har svært ved at svare på, om Island er et bedre hold end Ungarn, men han regner med, at islændingene vil gøre deres ypperste for at vinde.

- Det gælder jo også for Island om at få point med over, men Ungarn har vist sig at være et rigtig godt hold, så vi må krydse fingre, siger landstræneren.

Skulle Island vinde, kræver det dog stadig, at Danmark vinder over Rusland for at være sikker på avancement fra gruppespillet. Hvis Ungarn kun taber med et enkelt mål, skal Danmark vinde med mindst to mål over russerne.

Kampen mellem Island og Ungarn fløjtes i gang onsdag klokken 18.15, mens Danmarks kamp mod Rusland begynder 20.30.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Annonce