Annonce
Indland

Danmark halter bagud med forskning i voksende demensbombe

Thomas Rønn/Free

Behandling af demens koster mere end hjerte-kar og kræft tilsammen. Men der forskes markant mindre i hjernen.

Selv om udfordringerne med demenssygdom er enorme og stiger med en stadigt ældre befolkning, så halter Danmark bagefter vores nabolande, når det gælder forskning i hjernesygdomme og demens.

Sidste år fik Danmark sin første strategi, der sætter retning for behandling og forskning i demens til år 2025.

Problemet er bare, at der ikke fulgte penge med de gode intentioner.

- Danmark halter - i strid med anbefalinger fra WHO og OECD - langt bagefter vores nabolande på området, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Han peger på tal fra EU-programmet JPND, som har opgjort forskningsinvesteringer i hjernesygdomme i 20 lande.

Ser man alene på de nordiske lande, så faldt investeringerne i Danmark fra 2011 til 2016, mens de steg i både Norge, Sverige og Finland.

Når det gælder større puljer til forskning i Alzheimer, er der også sket et fald på et par procent i Danmark, mens de er steget i Norge og Sverige med henholdsvis 500 og 650 procent.

- Demens er nogle af de allerdyreste sygdomme, vi har, fordi patienterne har brug for pleje og omsorg rigtig længe og ofte ender på plejehjem, siger Nis Peter Nissen.

Kim Krogsgaard er direktør for verdens største hjerneforskningspris, Lundbeckfondens The Brain Prize, på en million euro.

Prisen er netop uddelt for årtiers forskning i små blodpropper i hjernen, som kan føre til tidlig demens.

- Men når det gælder forståelsen af hjernen, så halter vi 30-40 år bagud i forskning i forhold til hjerte og kredsløb og cancer, siger han.

- Hjernen fascinerer mange. Men i nøgne tal er støtten til forskningen ikke imponerende.

- Til sammenligning med kræft og hjerter er der tilført forsvindende få midler til hjerneforskningen.

- I betragtning af hvor stor udfordringen med demens allerede er, er det mærkeligt, at vi politisk ikke siger, at det må vi saftsuseme gøre noget ved, inden vi bliver løbet over ende, siger Kim Krogsgaard.

Ifølge professor Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens, halter Danmark bagud, fordi vi ikke her i landet øremærker forskningsmidler til demens.

Alzheimerforeningen opfordrer Folketingets partier til i næste finanslov at øge investeringerne i forskning i demens.

For eksempel ved efter 2025 at afsætte en procent af de samlede nuværende omkostninger til behandling og pleje af demente.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce