Annonce
Danmark

Danmark giver 385 millioner til lande der nægter samarbejde

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Danmark giver i 2019 stort millionbeløb i bistand til lande, der ikke vil modtage tvangsudsendte asylansøgere.

En række lande i Mellemøsten, Asien og Afrika modtager hundredvis af millioner kroner i dansk u-landsbistand. De samme lande afviser samtidig at modtage egne statsborgere, der har fået afslag på asyl i Danmark.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Alene i år sender Danmark 385 millioner kroner i humanitær bistand til lande, hvor tvangsudsendelser ifølge Rigspolitiet ikke i øjeblikket er muligt.

Dertil kommer andre former for dansk u-landsbistand, eksempelvis langsigtet udviklingshjælp og penge, der kanaliseres gennem FN- og EU-systemerne.

Ifølge en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået fra Rigspolitiet, nægter 12 lande i øjeblikket at samarbejde om at modtage tvangsudsendte asylansøgere.

Af disse sender Danmark humanitær bistand til seks lande: Irak, Iran, Sudan, Congo, Syrien og Myanmar.

De nyeste tal fra Rigspolitiet viser desuden, at 624 afviste asylansøgere ikke kan sendes hjem fra danske asyl- og udrejsecentre. Det skyldes, at de er i en ”fastlåst” position.

Det begreb dækker i langt de fleste tilfælde over, at myndighederne i hjemlandene ikke vil samarbejde om at hjemtage dem.

Hos Dansk Folkeparti kalder udenrigsordfører Søren Espersen tallene for ”rystende”.

- Der er ingen rimelighed i, at vi sender hundredvis af millioner til lande, der ikke vil tage deres egne afviste asylansøgere hjem. Det er chokerende, og ministeren skal selvfølgelig sørge for, at det stopper øjeblikkeligt, siger Søren Espersen til Kristeligt Dagblad.

Han og Dansk Folkeparti vil nu afkræve minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) svar på, hvor meget det totale beløb for u-landsbistand til de pågældende lande løber op i.

Dansk Folkeparti vil desuden have Danmark til at indstille al hjælp til landene.

Hos SF kalder udviklingsordfører Halime Oguz det for ”fuldstændig uacceptabelt, når lande ikke vil modtage afviste asylansøgere”.

Rasmus Prehn afviser i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad at stoppe for humanitær bistand, hvis lande ikke modtager tvangsudsendte asylansøgere.

Den mere langsigtede udviklingshjælp kan dog ifølge ministeren godt komme i spil, skriver Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce