Annonce
Udland

Danmark bekymret over udsigt til EU-forslag om mindsteløn

Tiksa Negeri/Reuters
EU-Kommissionen har ikke taget stilling til, hvordan forslag om mindsteløn udformes. Danmark frygter direktiv.

I både fagbevægelsen og regeringen sukker man efter en garanti for, at EU ikke vil indføre en mindsteløn via et rammedirektiv, da det vurderes som en alvorlig trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel.

Bekymringen går på, at EU-Domstolen tidligere har overtrumfet særlige nationale hensyn til regler på arbejdsmarkedet, som ellers var sikret i direktiver.

EU-Kommissionen vil ikke forholde sig til den helt konkrete udfordring med domstolen, men svarer følgende om forslaget, der ventes i første halvdel af 2020:

- I overensstemmelse med (EU-Kommissionens formand, red.) Ursula von der Leyens politiske retningslinjer vil et ethvert forslag afspejle, at mindsteløn fastsættes efter national praksis via kollektive aftaler eller lovbestemmelser, siger en talsmand til Ritzau.

Lignende løfter er givet før, men det betrygger ikke fagbevægelsen og regeringen. Man frygter en "dynamisk tolkning" af direktivet, hvis det ender i EU-Domstolen.

EU-Kommissionen har ikke lagt sig fast på, hvordan forslaget skal udformes. En høringsproces indledes snarest.

Mindsteløn er en meget høj prioritet for EU-Kommissionen. Formand Ursula von der Leyen har nævnt det i sine større taler, siden hun blev valgt til posten i juli 2019.

- Formand von der Leyen har lovet at præsentere et juridisk redskab, som sikrer, at arbejdstagere i unionen får en fair minimumløn. Det skal sikre dem et anstændigt liv. Uanset hvor de arbejder, siger talsmanden.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har mandag og tirsdag holdt en række møder i Bruxelles med det mål at sikre den danske model.

- Hvis det skal være i direktivformat, som jeg har svært ved at se, at kommissionen ikke vil gå efter, når man har gjort det til så stor en del af sit program, så er vi bekymrede.

- Vi er stærkt bekymrede for, i hvilken form man vil fremme dette forslag, siger han.

Han finder det paradoksalt, at man ser på de nordiske landes sociale modeller med beundring, mens man "så vælger et værktøj, der er det stik modsatte af, hvad der har gjort de nordiske lande så stærke, trygge og lige".

Bente Sorgenfrey, som er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, holder onsdag møde med Joost Korte, som er direktør for generaldirektoratet for beskæftigelse i EU-Kommissionen.

Her vil hun igen presse på for, at man undgår et direktiv.

- De har ikke rigtig villet gå ind på den debat om, at EU-Domstolen kan overtrumfe. Det har vi sagt flere gange - også i høringer, siger Sorgenfrey.

Fagbevægelsen har fået udarbejdet et juridisk notat, der viser, at EU-Domstolen vil kunne overtrumfe særlige hensyn i et direktiv om mindsteløn.

- Hvis de kunne give os nogle garantier for, at det ikke vil ske, så kunne det godt være, at vi trak vejret lidt lettere, men det har de ikke kunnet endnu, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce