Annonce
Udland

Danmark arbejder på at få 13 danskere ud af virusby i Kina

W. And W. Duplessis, E. Tjandra/Reuters
Flere lande evakuerer borgere ud af virusramt område i Kina, og Danmark vil forsøge at gøre det samme.

De danske myndigheder arbejder på at få 13 danskere i den virusramte Hubei-provins væk fra området, men der er endnu ikke en løsning på plads.

Det fortæller Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at få danskere ud. Det er desværre ikke så let, fordi området er lukket ned for at begrænse smittefaren.

- Kineserne vil ikke have nogen mennesker ud og ind af regionen. Derfor skal vi have lavet en model for, hvordan det alligevel kan lade sig gøre, om det så bliver med bus, tog eller fly, siger han.

Udenrigsministeriets Borgerservice har været i kontakt med 13 danskere i millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen, hvor de første tilfælde af virusset blev opdaget.

Borgerservice har ikke et samlet overblik over, hvor mange danskere som er i området.

For et døgn siden havde ingen danskere meldt sig, så de danske myndigheders indsats har ikke mange timer på bagen.

- Danskerne i området er mere eller mindre spærret inde, men de har det omstændighederne taget i betragtning fint, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Flere andre lande har allerede varslet, at de vil hente statsborgere hjem fra området.

Japan vil tirsdag sende fly til Wuhan for at hente japanske statsborgere hjem, og Frankrig har varslet en lignende plan, som vil blive gennemført i løbet af ugen. Tyskland overvejer også at hente statsborgere hjem.

Erik Brøgger Rasmussen fortæller, at de danske myndigheder arbejder på en model sammen med andre EU-lande - herunder Frankrig - der også har statsborgere i området.

Ud over at få statsborgerne ud af området er det også en opgave med at sikre, hvordan man skal håndtere de borgere, der bliver hentet ud. For eksempel om de skal i karantæne i en periode.

- Det er en kompliceret operation, vi har gang i, hvor der er mange ting, som skal falde på plads, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Søndag blev den danske rejsevejledning for Hubei-provinsen ændret. Nu lyder den, at alle unødvendige rejser til området frarådes.

Mindst 80 mennesker har mistet livet som følge af virusset. Flere end 2700 er smittet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce