Annonce
Sport

Danmark åbner sæsonen med østrigske stryg på isen

De danske ishockeyherrer udlignede til 1-1, men tabte 1-3 mod Østrig i turnering i Norge.

Det danske ishockeylandshold for herrer fik en tung indledning på sæsonens landskampe fredag aften.

I norske Lørenskog var Danmark i kamp mod Østrig, som vandt opgøret 3-1.

Det skete, dagen efter at østrigerne havde tabt med de samme cifre til Norge i turneringen, der har deltagelse af de tre nationer.

Landstræner Heinz Ehlers' trup består i turneringen primært af spillere fra den hjemlige liga, og danskerne kom bagud i første periode, men fik senere i perioden udlignet til 1-1, da Mathias From scorede.

Anden periode var uden mål, men østrigerne afgjorde kampen med to scoringer i tredje periode.

- Det var en god test for vores mange unge spillere. De kom hårdt ud, men vi overlevede første periode og kom ud med 1-1. I den resterende del af kampen skabte vi mindst lige så mange chancer som Østrig, siger Jens Nielsen, der er assisterende landstræner, i en pressemeddelelse efter kampen.

Det var det 36. opgør mellem de to nationer, og Danmark har nu 25 nederlag i den statistik.

- Desværre leverede vi en forsvarsfejl dybt inde i kampen, som kostede Østrigs andet mål, og selv om vi pressede på til sidst, lykkedes det os ikke at få udlignet. I stedet scorede de i et tomt mål til 3-1. Det var ærgerligt, men godt for vores mange unge gutter at mærke tempoet i international ishockey, siger Jens Nielsen.

Østrig rykkede ned fra det bedste VM-niveau i fjor, hvor Danmark sluttede som nummer 11 af de 16 deltagende nationer.

De danske spillere skal på isen igen lørdag eftermiddag, hvor det gælder mødet med de norske værter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce