Annonce
Indland

Danfoss efter giftfund: Vi tager sagen meget alvorligt

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Med accept fra myndighederne kunne Danfoss før dumpe sit affald på Nordals. Det beklager selskabet i dag.

- Vi er naturligvis meget kede af denne sag, og vi tager den meget alvorligt.

Sådan lyder det fra Mikkel Thrane, kommunikationsansvarlig hos Danfoss, efter at en undersøgelse har afsløret, at selskabets dumping af affald i 1950'erne og 1960'erne har haft større konsekvenser end hidtil antaget.

Ifølge Region Syddanmark, der står bag undersøgelsen, er der blandt andet blevet fundet et kræftfremkaldende stof i vandet ud for Himmark Strand på Nordals.

Det var netop i området omkring Himmark Strand, at Danfoss for mange år siden dumpede sit giftige industriaffald - med tilladelse fra myndighederne.

- Som det er tilfældet i en række andre sager i Danmark, har der år tilbage desværre været en helt anden viden om og tilgang til, hvordan potentielt farlige produkter og affaldsstoffer skulle behandles, skriver Mikkel Thrane i en mail.

Han fortæller, at Danfoss arbejder tæt sammen med Region Syddanmark og Sønderborg Kommune i sagen, og at fundet af det kræftfremkaldende stof blot gør behovet for at finde en løsning endnu mere påtrængende.

Region Syddanmarks undersøgelse af området blev igangsat sidste år. Fundet af det kræftfremkaldende stof er et af de første resultater af undersøgelsen.

- Nu skal vi have en endelig afklaring af omfanget, og så vil vi aftale parterne imellem, hvordan problemet løses, og hvordan de enkelte parter kan bidrage til denne løsning, skriver Mikkel Thrane.

- At oprense jord i det omfang, der her er tale om, er ikke noget, man bare gør. Derfor er det afgørende, at forureningens omfang undersøges til bunds, så man kan iværksætte en løsning, der løser problemerne, fortsætter han.

Ifølge JydskeVestkysten har en kilde fra Danfoss tidligere forklaret til Region Syddanmark, at der blev kørt 50 tønder flydende affald til Himmark Strand hver anden måned i en årrække. Det svarer til 60.000 liter per år.

På grund af fundet af det kræftfremkaldende stof har myndighederne indført et badeforbud på den 600 meter lange strækning ved Himmark Strand.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce