Annonce
Nyborg

Danehofskolen har ondt i økonomien

Skoleleder Søren Kæstel har været nødt til at træffe en lang række ubehagelige beslutninger for at rette op på skolens økonomi. Selv forventer han ikke, at man får bugt med hele underskudet på 1,3 millioner kroner inden årets udgang.
Et farvel til lejrskolerne er blot et ud af flere tiltag, som den store byskole med cirka 700 elever har været nødt til at gennemføre for at rette op på et stort underskud i 2019. Tiltag, som skolens egen bestyrelse ikke har nikket ja til.

Nyborg: Danehofskolen i Nyborg står uden en egentlig SFO-leder, og det bliver der ikke lavet om på i hele 2020.

I stedet vil de fire personer, der er tilbage i skolens ledelse, forsøge at dele opgaverne imellem sig, fortæller skoleleder Søren Kæstel.

Når stillingen ikke bliver besat foreløbig, hænger det sammen med skolens dårlige økonomi, som også var skyld i den oprindelige beslutning om at droppe lejrturene for eleverne i udskolingen.

Danehofskolen gik ellers ind i 2019 med et overskud på 500.000 kroner. Men da året var slut, stod man tilbage med et minus på cirka 1,3 millioner kroner.

Med andre ord har man haft et stort overforbrug, erkender skolelederen.

Forklaringerne er mange. Dels har sygemeldingerne lagt et stort pres på vikarforbruget, dels har skolen været nødt til at bekoste en ekstra hovedrengøring efter et besøg fra Arbejdstilsynet i foråret 2019.

Faktisk resulterede besøget i en hel stribe påbud, herunder et påbud om at hyre ekstern konsulenthjælp til at udarbejde en handleplan i forhold til det psykiske arbejdsklima.

- Det er mange forskellige faktorer, der har gjort, at Danehofskolen er kommet ud af 2019 med et underskud, som vi nu forsøger at gnave af på. I og med at stillingen som SFO-leder blev vakant, lå det ligesom til højrebenet. Men en del af de beslutninger, vi har været nødt til at træffe, er ikke ret sjove. Herunder en enkelt afskedigelse, konstaterer Søren Kæstel.

Den økonomiske opbremsning er foretaget, efter at skolens egen bestyrelse havde vedtaget budgettet for 2020. Og uden at bestyrelsen har været taget med på råd i forhold til de enkelte tiltag, fortæller Michael Bendix.

Han og resten af bestyrelsen er da også langt fra begejstret for håndteringen af situationen, og det vil nu blive et emne på et kommende skolebestyrelsesmøde.

På spørgsmålet om, hvorfor bestyrelsen ikke af egen drift har iværksat en spareplan, som ledelsen kunne føre ud i livet, svarer han.

- Vi har ikke sagt, at vi skal spare så og så meget og slet ikke i forhold til 2020-budgettet. Måske hænger det sammen med en uskreven regel om, at man blot skal holde sig indenfor en fem-procents grænse. Altså at man må overskride budgettet med op til fem procent.

Danehofskolens samlede budget ligger på cirka 40 millioner kroner. Selv med de nye tiltag forventer Søren Kæstel ikke, at man får bugt med hele underskuddet inden årets udgang.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce