Annonce
Danmark

Dan Jørgensen: Corona viser os at mindre forbrug ikke redder klimaet

Klimaminister Dan Jørgensen på Fynsværket i Odense. Tirsdag kunne ministeren sammen med Odense borgmester annoncere, at værket stopper med at fyre med kul. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Danmark skal ikke nå sit klimamål, fordi atmosfæren af den grund bliver mindre plaget af drivhusgasser. Danmark skal nå sit mål for at vise vejen for resten af verden. Det siger klimaminister Dan Jørgensen til avisen Danmarks Kasper Løvkvist i et interview, som Venstre vil kunne læse som som en åben invitation.
Annonce

Klima: Dan Jørgensen står på tagterrassen på toppen af Klimaministeriet. Mutters alene. Han læner sig mod rækværket og skuer ud over København. I synsfeltet er både Finansministeriet og Folketinget, hvor han i klimaforhandlingerne skal finde både de penge og det flertal, han har brug for.

Forhandlingerne om den første del af den klimahandlingsplan, som skal udstikke kursen for, hvordan Danmark reducerer sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2020 er netop gået i gang. Det er torsdag formiddag, og indtil videre er partierne blot nået til at tale om, hvordan Danmark skal håndtere sit affald i fremtiden.

Der er ingen afgifter på drivhusgasser eller omkalfatring af skatte- og afgiftssystemet på bordet, selv om afgifter ifølge regeringens eget rådgivningsorgan Klimarådet er en væsentlig og helt uundgåelig vej mod målet - og omkalfatringen er det, som regeringens konstante djævel på skulderen i i hvert fald klimadebatten, Radikale, vil have. Men ingenting, der gør ondt på hverken den almindelige dansker eller på erhvervslivet, er på bordet endnu.

Ikke mange politikere er lige så grundigt ind i Socialdemokratiets historie, som Dan Jørgensen. Han har skrevet bøger om den og begravet sig i månedsvis i et lille lokale på Arbejdermuseet for at læse om den.

Ved bænkene og bordene på Klimaministeriets terrasse i den bygning, der tidligere husede institutionen med navnet Overformynderiet, starter vi med en påstand:

Det vil være meget dårligt for Danmark, hvis de to store partier, der konkurrerer om statsministerposten ikke kan blive enige. Det vil være meget svært at lave dette uden Venstre.

Dan Jørgensen (S), klimaminister

Annonce

Afgifterne kommer

- Afgifter, reguleringer og forbud er væsentlige byggesten i Socialdemokratiets bidrag til skabelsen af det velfærdssamfund, vi har i dag.

- Det er helt sikkert blandt de virkemidler, vi har brugt og kommer til at bruge, siger Dan Jørgensen.

- Virkemidler som Socialdemokratiet bedre kan lide end så mange andre partier, fordi I mener, det er en effektiv måde at styre en udvikling på?

- Det kan det i allerhøjeste grad være. Vi har en velfærdsstat, der bygger på et skattesystem, hvor vi beder folk om at bidrage.

- Og du har sagt, at I ikke vil være med til at hæve CO2-afgifter for at regulere adfærden i retning af mindre udledning af drivhusgasser - på trods af at jeres eget Klimaråd finder det helt afgørende - fordi I ikke vil lægge byrder på danskere eller erhvervslivet lige i denne tid - underforstået coronakrisen?

- Præcis.

- Kan man så udlede, at byrderne på danskerne kommer - bare ikke lige her og nu?

- Man kan udlede, at vi ikke kan forestille os grøn omstilling uden at reformere skattesystemet, så det kommer vi til at se på til efteråret.

- Altså CO2-afgifter til efteråret?

- Ja, men det er en forsimpling kun at tale om CO2-afgifter. Vi skal også se på andre former for afgifter og hele skattesystemet.

Annonce

Svært uden Venstre

Regeringens udspil til første del af klimahandlingsplanen indeholder tiltag, der skal øge og ensrette affaldssortering, incitamenter til at skrotte olie- og gasfyr til fordel for varmepumper eller fjernvarme, investeringer i udvikling af ny teknologi til indkapsling af drivhusgasser og omdannelse af vindenergi til flydende brændstof og etablering af to store vindmølleøer, som skal producere mere strøm, end Danmark bruger i dag.

Her og nu vil det betyde, at regeringen kan strege to af de 19 ton drivhusgasser, som skal væk for at nå målet i 2030, over.

Fraværet af især afgifter og bidrag fra landbruget har gjort det nemt for Venstre at reagere på udspillet. Reaktionen har grundlæggende været som hos regeringens støttepartiet: For lidt, for uambitiøst.

Reaktionerne gnaver i Dan Jørgensen, selv om han indrømmer, at han formentlig havde gjort det samme i deres sted.

- Vi indfører en ny æra. Med to store energiøer bliver vi igen de største og mest moderne i verden. Ikke fordi jeg skal klynke, men det er da bemærkelsesværdigt, at der stort set kun var kritik fra partierne, mens Financial Times (international erhvervsavis, red.) skriver, at det er verdens mest ambitiøse havvindprojekt. Undskyld mig, men hvis vi i Danmark først og fremmest laver klimapolitik for at være foregangsland, så vi kan påvirke resten af verden - og det tror jeg alle er enige om, at vi gør, fordi vi står kun for 0,1 procent af verdens co2-udledning - så bør vi vel være ret begejstret?

- Nu er Financial Times så heller ikke en del af den politiske proces i Danmark. Normalt ville opposition og støttepartier kritisere fra hver sit udgangspunkt - her tager Venstre samme tilgang som Radikale og SF. Har du med vilje gjort det let for Venstre at gå med i en aftale?

- Der er sket en lille grøn revolution i Venstre efter valget. I hvert fald retorisk. Min forgænger i ministeriet, Lars Christian Lilleholt (V) opfandt termen "grøn realisme" som et argument for, at der ikke var grund til, at vi skulle være foran andre lande. Men nu kan også Venstre se, hvad vælgerhavet vil have.

- Mange partier flytter sig på klimapolitikken i disse år - inklusiv dit eget. Det behøver vel ikke at være gustent overlæg og retorik det hele?

- Jeg håber af rent hjerte, at det er reelt. Det får vi at se, når vi skal forhandle. Jeg har noteret mig positive meldinger fra Venstre.

- Kan du forestille dig, at I laver en aftale uden Venstre?

- Det vil være meget dårligt for Danmark, hvis de to store partier, der konkurrerer om statsministerposten ikke kan blive enige. Det vil være meget svært at lave dette uden Venstre.

- Skal I have Venstre med?

- Jeg kan ikke sige det mere tydeligt.

- Kan man forestille sig en aftale kun mellem V og S?

- Der skal være stabilitet omkring en aftale, derfor vil det være en kæmpe fordel med et bredt flertal. Det vil måske være nemmere, hvis man blot er to partier, men ambitionen skal være så bred som muligt.

Regeringens klimaudspil i seks punkter

1. To energiøer

Regeringen vil bygge to vindmølleøer - ved Bornholm og i Nordsøen. De skal kunne levere strøm til hele Danmark, men også til f.eks. Polen og Holland.

Til etableringen af øerne skal der knyttes en satsning på teknologi, der kan omdanne overskudsstrøm fra møllerne til flydende brændstof, som kan bruges til f.eks. tung transport og fly.

2. Drivhusgasser skal opfanges

Regeringen vil investere i teknologi, som kan lagre CO2, så den ikke ender i atmosfæren og påvirker klimaet.

3. Industrien skal være grønnere

Industrien skal have tilskud til at bruge energi mere effektivt og omstille sig til vedvarende energi.

4. Affald skal sorteres bedre

Mere affald skal sorteres, og sorteringen skal ensrettes i hele landet.

Danmark skal i højere grad investere i genanvendelse end i forbrænding.

5. Farvel til gas- og oliefyr

Regeringen vil gøre det billigere at skifte fra olie- eller gasfyr til elektriske varmepumper og fjernvarme. Bl.a. ved at skrue på afgifterne, så grøn varme bliver billigere, ved at give skrotpræmier til fyr og forbedre muligheden for at erhverve varmepumper på abonnement.

6. Bæredygtig biomasse

Det skal være et lovkrav at biomasse er bæredygtig. Træer som brændes af som biomasse skal genplantes, så de kan optage den CO2, der bliver udledt ved forbrændingen.

Annonce

Nok at se til

- Er det en gennemtænkt strategi, at I kommer med et udspil, hvor et vigtigt signal er "ingen afgifter", og hvor der ikke bliver taget hånd om landbruget endnu, så I gør det lettere for Venstre at være med fra start?

- Hvilken strategi vi havde lagt, inden vi blev ramt af corona, kommer jeg ikke til at dele med dig nu. Det ærlige svar er, at vi er under et enormt tidspres, fordi vi står en kæmpekrise for landet. Vi vil gerne nå så meget som muligt inden sommerferien vel vidende, at man legitimt kan argumentere for at tage det hele samlet. Så skulle vi bare have ventet til efter sommerferien.

- Det ville så ikke have været helt let at sælge til Radikale og Morten Østergaard?

- Han har i hvert fald været en af dem, der ville have handling nu inden sommerferien.

- Ellers ville han vælte regeringen, sagde han.

- Det gjorde han.

- Siger du med et lille skævt smil. Tror du ikke på ham?

- Jooh, men altså, han må da også have forståelse for, at vi står midt i en coronakrise, og at regeringen mildest talt har haft nok at se til. Klimaet er ikke blevet mindre vigtigt, men mon ikke danskerne forventede, at vi brugte broderparten af vores tid på krisen? Nu føler vi så, at vi har muligheden for alligevel at lave ganske store, vigtige ting inden sommerferien.

Forhandlingerne om første del af klimahandlingsplanen begyndte tirsdag, hvor regeringen var repræsenteret ved klimaministeren, miljøministeren og finansministeren. Alle andre partier - undtagen Nye Borgerlige - havde partilederen med til første møde. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce

Bowie som inspiration

En af de helt store udfordringer i forhold til at regulere danskernes adfærd med CO2-afgifter er, hvordan man gør det uden, at det kommer til at koste arbejdspladser og uden, at uligheden stiger.

At gennemføre den grønne omstillingen uden, at det kommer til at gøre ondt.

Radikales Morten Østergaard har til avisen Danmark kaldt regeringens kommunikation for en "farlig illusion", hvor den bilder "befolkningen ind, at vi kan lave en grøn omstilling af det danske samfund, som ingen mærker noget til." Den skal pakke sine ideologiske benspænd væk, mente han. Snubletråde har han også kaldt dem.

- Hvornår får Danmark en klimaminister, der tør sige højt, at når vi skal forandre os grundlæggende for at nå endemålet om at blive klimaneutrale, så kommer det til at koste den enkelte borger mere, end man kan forestille sig nu?

- Aldrig håber jeg. Det vil være den helt forkerte strategi. Vi vil være foregangsland. Vi vil have andre lande til at gøre som os. Hvis vi skaber ulighed, flytter arbejdspladser til andre lande eller skaber social uro, så folk går på gaderne i protest, som vi har set i Frankrig, bliver vi ikke et foregangsland. Så bliver vi det land, skeptikerne peger på, når de skal vise, hvad der sker, hvis man går for vidt i forhold til klimaet, siger Dan Jørgensen.

Og så omfavner han det, som Morten Østergaard kalder snubletråde og benspænd. Og han gør ved at begynde at tale om David Bowie. Hold lige fast her - også selv om du ikke er nogen stor fan af den nu afdøde britiske rocklegende.

I slutningen af halvfjerdserne lavede David Bowie tre albums, der bliver kaldt hans Berlin-trilogi ("Heroes", "Low" og Lodger", hedder de). De står som et af de store vendepunkter i hans karriere, hvor Bowie genopfandt sig selv og gjorde sig selv klar til en ny tid.

Det kom de til, fordi han hentede hjælp fra produceren Brian Eno, der netop arbejder med benspænd og snubletråde for at opnå nye erkendelser og resultater. Han satte bl.a. Bowies guitarist Carlos Alomar - en af verdens bedste - til at spille trommer.

- Jeg håber af rent hjerte, at det er reelt, siger Dan Jørgensen om, hvad han kalder Venstre lille, grønne revolution efter valget. Foto: Scanpix/Ritzau
Annonce

Den nye månerejse

Man fristes til at sige, at den største snubletråd, Dan Jørgensen har spændt ud foran sig, er, at han nu vil have Morten Østergaard til at spille socialdemokrat.

Det er dog ikke den vej, Dan Jørgensen bruger til at finde vej tilbage fra Bowies musikalske nybrud i Berlin til de klimaforhandlinger, der er i gang netop nu:

- Vi bliver bedre af at give os selv udfordringer. Morten Østergaard kritiserer mig for at spænde snubletråde ud, når jeg siger, at det ikke må koste arbejdspladser eller føre til mere ulighed. Men det er de benspænd, vi har givet os selv.

- Danmark bliver forhåbentlig et bedre og rigere land af den grønne omstilling. Ellers forsvinder hele visionen, fordi så bliver vi ikke et foregangsland. Det er så selvindlysende et argument, at jeg simpelthen ikke forstår dem, der argumenterer den anden vej rundt. Når både SF og R siger, at det kan komme til at koste arbejdspladser, siger de samtidig, at vi ikke kan blive foregangsland. Det skal skabe arbejdspladser.

- Derfor er jeg inspireret af David Bowie eller - hvis man skal blive lidt højstemt - John F. Kennedy, da han sagde: "Vi vælger at rejse til månen i dette årti - ikke fordi det er let, fordi det er svært". Han vidste, at den proces ville udvikle ny teknologi, nye samarbejdsmetoder, at den ville presse samfundet i den bedste retning. Og det gjorde den. Vi lever stadig godt af den teknologiske udvikling, der kom ud af måneprojektet. Ligesom vi kan takke Svend Aukens vision om havvind for titusindvis af arbejdspladser.

- Når jeg får kritik for at vores handlingsplan er for lille, kan jeg ikke tage det som andet end politisk drilleri, siger Dan Jørgensen. Foto: Scanpix/Ritzau
Annonce

At gøre det nødvendige muligt

Regeringen ved ikke, hvordan den skal nå klimamålet - ligesom den ikke ved, hvordan den skal forvandle Morten Østergaard til socialdemokrat. Mette Frederiksen har sagt det igen og igen. Dan Jørgensen har sagt det igen og igen. Hvis det på noget tidspunkt har krævet overvindelse at indrømme, at de ikke aner det, kan man hverken se eller høre det på dem.

- Hvornår tænker du, at vi bliver trætte af at høre, at I har sat jer et ambitiøst mål, men at I faktisk ikke ved, hvordan I skal nå det?

- Man skal være meget skeptisk over for politikere, der siger, at de ved, hvordan verden ser ud om 10 år. Man skal have en vision for det.

- Jeg taler om, hvornår du tror, folk bliver trætte af, at I ikke har noget sammenhængende bud på, hvordan I opnår jeres vision?

- Jeg er stolt af, at vi har haft modet til at gå fra blot at fortælle, hvad vi ved, vi kan levere, til at fortælle hvad der er nødvendigt at levere. Vi spørger ikke længere, hvad der er muligt, men hvad der er nødvendigt. Vores opgave er så at gøre det nødvendige muligt.

- Hvis vi så ikke leverer på det, tror jeg folk vil opleve en form for apati. Derfor er jeg så optaget af at komme i gang med at gøre det muligt. Derfor satser vi på kæmpestore udviklingsprojekter. Det er en god kombination at være ærlig omkring udfordringer og samtidig sætte politik i værk, der kan hjælpe med at løse dem.

Annonce

Læren af corona

Verdens udledning af drivhusgasser er faldet med 17 procent i år. Det er klimagevinsten ved at lukke verdens samfund ned, isolere os, holde op med at flyve, køre meget mindre i bil og producere langt mindre.

Man kan mene, det er en stor gevinst. Det mener Dan Jørgensen ikke.

- Det viser, at vejen med antivækst, at vi for eksempel kører mindre i bil og forbruger mindre ikke kan redde verden. Selv når vi lukker verden ned, er vi ikke i nærheden af målet. Det understreger pointen med, at vi bliver nødt til at farve væksten og udviklingen grøn. Vi skal ikke køre mindre i bil, vi skal køre i grønne biler. Vi skal ikke lave mindre infrastruktur og bygge færre huse, men vi skal bruge grøn cement til det. Vi skal turde at bruge de midler, der skal til for at forandre de dele af samfundet, hvor vi i dag ikke kan bruge vedvarende energi. Vi skal ikke bare lukke de dele af samfundet.

- Corona har lært os hvilken vej, der ikke er løsningen. Dermed kan vi også se, hvad vejen er.

Ikke for at være hellig ...

Uanset hvad går vejen gennem forhandlinger med Folketingets partier. Forhandlinger hvor regeringen kommer med den styrke, som meningsmålingerne siden coronakrisens start har givet den. Tilsvarende er stort set alle andre partier blevet hugget ned i størrelse i målingerne. "Mette Frederiksens stærkeste våben er den latente trussel om valg," har avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding skrevet.

- Hvad betyder jeres målinger, hvor I ville kunne danne flertal uden Radikale, hvis det ikke bare var målinger, for forhandlingerne?

- Ingenting. Jeg kigger ikke på meningsmålingerne. Ikke for at være hellig, men dette er så vigtigt, og det vil være så godt, hvis vi kan få bredt flertal, at vi ikke kommer til at gøre brug af sådan noget politisk spil og pres.

- Du er godt klar over, at ingen mennesker i hele verden tror en politiker, når han eller hun siger, at de ikke kigger på meningsmålinger?

- Jo, men vi har heller aldrig været i en så alvorlig situation som nu. Jeg har helt ærligt aldrig talt så lidt med mine kolleger om målinger, som vi gør lige nu. Sagde Dan Jørgensen og kiggede reporteren i øjnene.

Og den sidste sætning sagde Dan Jørgensen faktisk.

Annonce
Annonce
OB

Michelsen efter nederlag: - Det var fortjent

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mad og drikke

Frankrig, vi ses igen

OB

Kampen minut for minut: OB tabte til Randers i den første kamp om Europa League-kvalifikation

Annonce