Annonce
Erhverv

Dan-Bunkering-sag vokser til over 400 millioner kroner

Folketinget fik forkerte oplysninger i sagen om dansk salg af jetbrændstof til russiske kampfly i Syrien.

Sagen med den danske virksomhed Dan-Bunkering, der muligvis har forsynet russiske kampfly i Syrien med brændstof for et trecifret millionbeløb, vokser sig større.

Danske Bank har underrettet om 81 millioner mere end hidtil kendt i sagen. Det oplyser Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg.

I de to hidtidige redegørelser har Rigsadvokaten oplyst, at Danske Bank har underrettet bagmandspolitiet (Søik) om overførsler fra det russiske selskab Maritime til fynske Dan-Bunkering på i alt 342 millioner kroner.

Men i en supplerende redegørelse oplyser Rigsadvokaten nu, at Bagmandspolitiet ved en "særdeles beklagelig fejl" ikke har haft styr på hverken antallet af overførsler eller det samlede beløb i de bilag, Danske Bank har sendt i august 2018.

I bilagene fremgår foruden Maritimes betalinger ni overførsler fra Sovfracht JSC til Dan-Bunkering på i alt 83 millioner kroner. Ifølge rettelsen udgør betalingerne i bilagene samlet omkring 394 millioner.

Dertil kommer tre overførsler på i alt 29 millioner, som Danske Bank har underrettet Erhvervsstyrelsen om. Det samlede beløb i sagen er derfor på omkring 423 millioner og ikke de 342 millioner, som det hidtil har lydt.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) finder myndighedernes håndtering af sagen "dybt utilfredsstillende", siger han til DR.

I alt har Dan-Bunkering ifølge DR været involveret i mindst seks leverancer af jetbrændstof fra januar 2016 til maj 2017.

Dan-Bunkering er ikke sigtet eller tiltalt i sagen og afviser at have brudt EU's sanktioner.

Allerede i 2016 advarede USA Danmark om, at selskabet muligvis stod bag sanktionsbrud.

Men først efter DR's afsløringer - i maj i år - har politiet og anklagemyndigheden nedsat en styregruppe, som skal sikre "den nødvendige fremdrift" i sagen.

/ritzau/

Annonce
Justistministeriets redegørelse om Dan-Bunkering-sagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce