Annonce
Erhverv

Selvom forårsruller er blevet in igen: Daloon taber penge på at have flere ansatte

Der er ansat flere medarbejdere på Daloon, men produktionen er ikke fulgt med op i samme tempo. Arkivfoto: Lasse Hansen
Forårsrullevirksomheden Daloon i Nyborg har succes med salget og har øget antallet af ansatte. Men det går noget dårligere med at få produceret de nødvendige forårsruller på en effektiv måde.

Forårsruller er blevet in igen. Forbruget af den asiatiske spise er steget pænt i de senere år både i Danmark, resten af Norden og i Tyskland.

- Tiden er med os. Vores produkter passer ind i streetfood-bølgen, og de er jo fyldt med grøntsager, som der også er opmærksomhed om. Desuden har vi ændret hele vores markedsføring, siger Peder Andersen, Dragør, der er direktør for Daloon.

Han glæder sig stærkt over det stigende salg, men der er blandet meget ærgrelse i hans tilfredshed.

- Det er ikke så rart at vide, at vi kunne have solgt meget mere, hvis vi bare kunne have leveret produkterne, siger han.

Annonce

Daloon A/S

Hjemsted: Nyborg

CVR-nummer: 30 07 86 16

Direktion: Peder Christian Andersen

Bestyrelse: Kamiel Karel Steendijk (formand), Jens Kjær, Peder Christian Andersen, Jane Toftegaard Pedersen, Kaj Ivan Rasmussen

Ejer: Goodlife Foods, Holland.

Regnskabstal 2018 (2017 i parentes)

Omsætning: 203 millioner kroner (192)

Resultat før finansposter: -4 millioner kroner (+10)

Resultat før skat: -23 millioner kroner (+9)

Resultat efter skat: -22 millioner kroner (+8)

Egenkapital: 24 millioner kroner (45)

Antal ansatte: 110 (87)

Det er nemlig ikke gået så godt med at få skruet op for antallet af ruller, selv om der er ansat 25 flere - fortrinsvis i produktionen. Nyborg-fabrikken indførte 1. april et ekstra skift, så der nu bliver arbejdet døgnet rundt på alle hverdage, og det er ikke gået så godt som ventet.

- Det er ikke så enkelt, som det lyder, nye ansatte skal læres op, og erfarne medarbejdere bliver placeret på nye positioner og skal vænne sig til det. Det har taget os lang tid at få tingene kørt ind - også længere tid end vi havde forventet, siger Peder Andersen.

Han overtog direktørposten, da hans forgænger Hemming Van solgte virksomheden til hollandske Izico Food Group, som nu har skiftet navn til Goodlife Foods i 2015.

Den dårlige produktivitet i driften har betydet et underskud i den fynske del af Daloon på mellem fire og seks millioner kroner. Det viser virksomhedens seneste regnskab, der blev offentliggjort for nylig.

Store tab i England

Men bundlinjen på regnskabet er langt dårligere - nemlig -23 millioner kroner før skat. Den største del af det store tab kommer dog fra Daloons engelske datterselskab, som efter det hollandske køb ikke længere drives fra Nyborg men i stedet fra hovedkvarteret i Holland. Koncernen har opkøbt en engelsk virksomhed, som skal integreres med den hidtidige Daloon-fabrik, og den proces koster store penge, som altså af historiske og formelle årsager påvirker det fynske regnskab.

Den engelske aktivitet vil også give underskud i år. Selv om det går meget bedre med produktionen på fabrikken i Nyborg, vil den fynske del af virksomheden formentlig også tabe penge i 2019, oplyser Peder Andersen.

Daloon har for lang tid siden opbygget et selskab i England. Det drives nu fra Holland, men underskuddet derovre tynger det fynske regnskab langt ned. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce