Annonce
Indland

Dagpengeansøgere skal selv dokumentere udlandsophold

Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-Kasser, er stærkt kritisk over for et opholdskrav, som regeringen og DF vil indføre. Formålet med det er at begrænse udlændinges adgang til dagpenge. Men det vil også ramme danskere.

Fremover bliver det op til den enkelte ledige, der har boet i udlandet, at bevise ret til dagpenge.

A-kassemedlemmer, der har boet i udlandet i mere end et år inden for de sidste otte år, gør klogt i at gemme deres gamle lønsedler, huslejekvitteringer eller andet, der kan bevise, hvor de har boet og arbejdet.

Det bliver nemlig op til dem selv at skaffe dokumentation for, at de har ret til dagpenge, hvis de mister deres job, når der næste år efter planen bliver indført et opholdskrav for dagpenge.

Det fremgår af en række svar, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har sendt til Enhedslistens Finn Sørensen.

- Der er tale om en konkret vurdering af, hvad der anses for at være tilstrækkelig dokumentation, og dokumentationskravene er forskellige afhængig af, hvad det enkelte medlem har foretaget sig i udlandet, skriver ministeren blandt andet.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil fra nytår indføre et krav om, at man skal have opholdt sig i Danmark eller EU i syv ud af de seneste otte år for at kunne få dagpenge, uagtet om man har betalt til A-kasse i årevis.

Men der er en række undtagelser fra kravet. Blandt andet hvis man har været udsendt for en dansk virksomhed eller myndighed til et land uden for EU. Altså eksempelvis USA eller Kina.

Også medfølgende ægtefæller vil i de situationer være undtaget opholdskravet. Men det bliver altså op til personerne selv at dokumentere, hvor de har boet og hvorfor.

- Det er jo ikke nok at dokumentere, at man har været ansat. Du skal også kunne dokumentere, at den virksomhed, du har været ansat i, juridisk set er dansk og ikke lokal, siger Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-Kasser.

Troels Lund Poulsen skriver, at der er lagt op til en "fleksibel og pragmatisk" tilgang til administrationen.

Men Verner Sand Kirk mener ikke, at det er det samme som, at A-kasserne kan se gennem fingre med, om folk kan bevise, at de er omfattet af undtagelserne.

- Det er ikke normal politik, heller ikke fra hans ministerium, at man skaber regler, man skal se gennem fingre med. Man plejer at være meget nidkær i forhold til, hvad man mener er tilstrækkelig dokumentation, siger han.

Finn Sørensen fra Enhedslisten påpeger, at nuværende A-kassemedlemmer ikke har kunnet vide, at de kunne blive afkrævet den type af dokumentation, der nu lægges op til.

- Det kan jo ske for alle mennesker, at man ikke lige kan finde den dokumentation, siger han.

- Det er medlemmerne, der får problemet, hvis der mangler nogle oplysninger, siger Finn Sørensen.

Formålet med opholdskravet er at begrænse udlændinges adgang til danske dagpenge.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce