Annonce
Kerteminde

Dagens Turist: Med en lystyacht på 48 fod og vandscooter bagpå keder man sig aldrig

Rikke og Allan Jessen fra Toftlund har taget turen til Kerteminde i deres lystyacht med børnene Mads, Mikkel og Magnus. Foto: Helle Kryger
Familien Jessen fra Sønderjylland har både vandski og vandscooter med om bord på deres lystyacht. De keder sig aldrig, når de er i Kerteminde

Kerteminde: Udsigten er formidabel fra en 48 fods lystyacht på Nordre Havnekaj. Den nød familien Jessen over en skål koldskål, da de onsdag middag lagde deres Princess 43 til ved kajen i Kerteminde som en del af en tre-ugers rejse rundt i Danmark og Sverige.

Allan, Rikke, Mads, Mikkel og Magnus har været i byen flere gange før, og tøver ikke ved journalistens første spørgsmål:

Hvad er det bedste ved Kerteminde?

- Badestranden. Altså Nordstranden. Og så de gode havnefaciliteter, fortæller Allan Madsen.

- Der er også nogen gode tøjbutikker inde i byen, og Brugsen handler vi altid i. De har et godt udvalg af friske varer, supplerer Rikke Madsen.

De kan ikke komme i tanke om nogen dårlige ting ved destinationen.

- Børnene elsker at være her. De nyder at sejle. Og så har vi vandscooteren med. Vi står også på vandski. Vi har nok bare fart i blodet, fortæller Allan Madsen.

Ellers skal tiden i Kerteminde bruges på at slappe af ved stranden, spille spil om aftenen og spise masser af is.

I år når de ikke med til Kirsebærfestivalen. Til gengæld går turen rundt om Fyn, til Juelsminde, Århus, Sjælland, København, Sverige og hjem sydover Lolland.

Kommer I igen?

- Det gør vi helt sikkert. Vi tager gerne en tur til Kerteminde en gang om året, fortæller Allan Madsen.

Annonce

Vi tager pulsen på kommunens glade gæster

Nordøstfyn: Solen skinner (de fleste dage), vandet er lækkert, isvaflerne frister, og byen myldrer med glade gæster, der er kommet fra nær og fjern.

Men hvor kommer de fra? Og hvorfor valgte de lige Kerteminde? Er der noget, de er blevet skuffet over?

Vi benytter i den kommende tid lejligheden til at præsentere turisterne for den nysgerrige mikrofon og får et blik på vores dejlige område set med øjne udefra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce