Annonce
Middelfart

Dagens input: - Vi skal passe på de små skoler

Michael Jensen er 46 år og har to børn på Fjelsted-Harndrup Skole. Derfor synes han, det er vigtigt, at vi passer på de små skoler. Foto: Sofie Højlund Rasmussen
Et opråb, et input eller blot et godt råd. Avisen arbejder fra 10 forskellige steder på 10 dage, og vi giver hvert sted læsere og andre mulighed for at komme til orde.

Harndrup: Michael Jensen er fra Harndrup. Her har han boet det meste af sit liv og gik i sine unge dage på Fjelsted-Harndrup Skole.

- Det var trygt at gå på en lille skole, hvor alle kender alle, siger Michael Jensen.

Derfor var det også oplagt, at hans fire børn skulle gå på Fjelsted-Harndrup Skole. To af dem går i skolen, som har til og med 6. klassetrin. Den yngste går i børnehave. Og han synes især, at overgangen mellem børnehave og skole er fantastisk.

- Der er jo glidende overgang, så børnene kender lokalerne og første skoledag bliver nemmere, siger han.

Efter sommerferien starter der 11 elever på Fjelsted-Harndrup Skole, som huser 93 elever i alt.

Skolen er kommunens mindste med 30 elever til den næstmindste skole, Båring, som har 123 elever. Og selvom Michael Jensen ikke nødvendigvis frygter, at Fjelsted-Harndrup Skole bliver lukket, vil han gerne råbe op for, at man skal passe på de små skoler.

- En lille skole er vel altid i fare, men de er så vigtige. Og det er så vigtigt, at der er en god opbakning til både den og børnehaven, siger Michael Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce