Annonce
Indland

DAG 3: En vidneløs forbrydelse er blevet en retssag fyldt med vidner

Foto: Michael Nørgaard

Tredje dag i sagen om drabet på Kim Wall blev første dag uden et ord fra Peter Madsen. Det gav plads til kolde kendsgerninger. Det var ikke til Peter Madsens fordel.

DAG 3

22. marts 2017

Peter Madsen har begået en forbrydelse. En vidneløs forbrydelse. Det eneste levende menneske, som så, hørte, følte, hvad der præcist skete i ubåden, er Peter Madsen.

Alligevel skal der føres 37 vidner i sagen. Nogle kan sige noget om Peter Madsen før forbrydelsen. Nogle kan sige noget om Peter Madsen efter forbrydelsen. Ingen kan sige noget om Peter Madsen under forbrydelsen.

På en tredjedag, hvor de eneste ord fra Peter Madsen var sporadisk hvisken til forsvareren, blev seks af vidnerne afhørt. Der er 31 igen.

Annonce

To af de seks vidner på dag tre er vigtige. Af hver sin årsag.

Retsmedicineren er vigtig for bevisførelsen. Vel den vigtigste af alle i forhold retssagens konkrete formål: At nå frem til en dom og en straf - om et menneske skal tilbringe resten eller blot en del af livet i fangenskab.

Kæresten, Kim Walls, er vigtig for os alle. For historien. For at der vil være andet end aske og en forbryder, vi aldrig glemmer navnet på, når sagen er forbi. For den kollektive erindring. For at vi vil huske det tragiske tab af et ungt, ambitiøst menneske.

Alle kan besøge hjemmesiden rememberingkimwall.com og se mindehøjtideligheden. Og videoen, hvor den unge journalist er ved at sejle fra koraløen Enewetak i Stillehavet, hvor hun har lavet en reportage om klimaforandringer og atomaffald. Hun taler til kameraet, og dette er det sidste, hun siger:

"Det er lige sådanne historier, jeg gerne vil lave, historier hvor jeg kan lave reportager set gennem en udenrigspolitisk linse. Forhåbentlig kan jeg skabe mig en plads den mandligt dominerende udenrigsjournalistik. Tak."

Kim Wall havde en dansk kæreste. De nåede at være sammen i 11 måneder og boede på Refshaleøen i København. Ugen efter Kim Walls død skulle de have fløjet til Beijing i Kina og flyttet ind i en bolig, de havde fremlejet for et år.

Den første nat uden Kim Wall - mens kæresten stadig var i uvished - tilbragte han i desperation. Han vidste, noget var galt, fordi hun ikke var kommet tilbage som planlagt. Han ringede til Søværnet, hæren, politiet. Alt hvad han kunne komme i tanke om. Han cyklede rundt på Refshaleøen. Han ringede til Kim Walls forældre i Sverige. Han opsøgte Peter Madsens hangar, hvor han mødte Peter Madsen kone. Hun virkede fjendtlig, afvisende.

Han insisterede på, at hun skulle fortælle ham noget. Hvad som helst. Hun bad ham bare stoppe med at stille spørgsmål.

Torsdag sad han i retten og fortalte om Kim Wall. Og om sit tab.

- Alle mine fremtidsplaner var lagt sammen med Kim. Nu ved jeg ikke længere, hvorfor jeg overhovedet tager en uddannelse ... det har påvirket alt.

- Hun var en utroligt ambitiøs journalist. Fantastisk nysgerrig. Hun fandt skønhed alle mulige steder og kunne ikke holde sig fra at rejse rundt og opleve, opdage og beskrive.

Den 11. august, da Peter Madsen smed en parteret Kim Wall i Køge Bugt, skulle de have været til bryllup i Kolding.

Retsmedicineren i vidneskranken kender ikke Peter Madsen. Hun kendte ikke Kim Wall. Til gengæld findes der ingen, som kan fortælle mere om, hvad der skete om bord på ubåden. Ingen andre end Peter Madsen i hvert fald.

Hun har hestehale og fornuftige sorte støvler. Hun udviser ingen sans for drama. Man kan dårligt forestille sig en hårdere kontrast til anklagerens selvsikre arrogance, forsvarerens skærebrændende aggressivitet og Peter Madsens selvforelskethed. Hun ville ikke stikke ud, hvis hun stod bag skranken på et kommunebibliotek.

Men hun har noget at sige, som er væsentligt.

At flere af de grumme, dybe stik i Kim Walls nedre regioner var blevet påført enten kort inden eller kort efter dødens indtræden. Mens der stadig var blodcirkulation.

Peter Madsen har sagt, at han først stak i Kim Wall i forbindelse med parteringen, og at han gjorde det for at lave huller, hvor liggasserne kunne komme ud, så Kim Wall ville forblive på havbunden og ikke stige op til overfladen.

Han har også sagt, at hun døde kort før midnat, og at han parterede hende cirka syv timer efter. Den forklaring styrtede i grus, da retsmedicineren lagde fakta på bordet. Det er udelukket, at der stadig ville være cirkulation i blodet syv timer efter. Havde det været en time efter, ville det også have været udelukket.

Og hvis Kim Wall døde, som Peter Madsen påstår, hun døde - fordi han ved et uheld var skyld i, at hun fik CO2-forgiftning i en ubåd med undertryk - ville temperaturen i ubåden i løbet af ganske kort tid være steget til langt over 100 grader. Det ville have givet anden- og tredjegradsforbrændinger, men det var der ikke spor af, konstaterede retsmedicineren.

Og lungerne viste ingen tegn på forgiftning - de viste derimod tegn på kvælning.

Anklagerens påstand er, at dødsårsagen er kvælning eller halsoverskæring. To sandsynlige dødsårsager konstaterede retsmedicineren.

Peter Madsen har næppe haft mange gode dage siden den sommerdag i 2017.

Denne torsdag var helt sikkert ikke en af dem.

I morgen er det Kim Walls fødselsdag. Hun ville være blevet 31 år.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce