Annonce
Erhverv

Dacia trækker Rumænien i gang

Dacia-fabrikken i Pitesti, som har 14.000 ansatte, er et symbol på et nyt Rumænien, hvor tusindvis af job også er skabt hos mange lokale underleverandører. Sandero, som her får et sidste tjek, er en af de nyeste modeller, som bygges. Foto: Dacia

Man:d besøger den enorme Dacia-fabrik i rumænske Pitesti, som er Europas femtestørste, og hvor der produceres 350.000 biler om året

Det kunne være torden. Men de sølv-glinsende skærme, bunde og karrosserier, som åbenbarer sig, når den tonstunge presse hæves med hydraulik, fortæller, at nye biler er på vej til at blive født. Fødsler er ofte hårde.

De ved de også hos Dacia. Mærket kom til verden under Den kolde Krig og blev genoplivet, da Renault købte det i 1999 og genrejste Dacia som et no-nonse lavprismærke.

Vi befinder os i Dacias enorme Pitesti-fabriksanlæg godt 100 km fra hovedstaden Bukarest. Det var her, det hele begyndte i 1960'erne, og i dag er anlægget med 13.000 medarbejdere og en årlig produktion på 350.000 biler det femtestørste i Europa.

Her ruller modeller som Sandero, Sandero Stepway, Logan, Logan MCV og Duster af samlebåndet. Men der bliver også bygget motorer og gearkasser til andre af koncernens fabrikker.

Fabrikken i Pitesti har rødder tilbage til 1966, da 1100-modellen debuterede, mens 1300-modellen blev bygget i flere årtier og frem til 2004. Den antikverede model blev næsten symbolet på det daværende diktatur.

Renault overtog det hensygnende rumænske mærke, og i 2004 kom Logan, som var den første egenproducerede model, og siden er der bygget 2,7 millioner biler.

Fabrikken med egen metalpresse, aluminiumsværk og lakereri virker da også ganske velsmurt, da vi får en guidet tur på det enorme fabriksområde på 300 hektar, eller hvad der svarer til 3000 parcelhusgrunde. Den er - som mange nye bilfabrikker - flere steder nærmest klinisk ren som en operationsstue.

De klassiske Dacia 1100- og 1300-modeller, som bygger på Renault 8 og 12, byder velkommen i testanlægget i Tita. Foto: Jens Overgaard

Samme læst

I forhold til mange andre og dyrere bilmærker er produktionen klart mere enkel. Alle Dacia-modellerne er bygget over samme læst, nemlig Renault-fabrikkens MO-platform, som også bruges til en række ældre Renault- og Nissan-modeller. Faktisk er den forreste del stort set ens på hele seks ud af otte modeller. Og selv om robotter ses overalt, skal der stadig mennesker til at klare undervognsbehandlingen fra snævre grave i gulvet.

Suv?en Duster fås i en række special-opbygninger, der endda omfatter militærkøretøjer med maskin-kanon på taget. Foto: Jens Overgaard
Annonce

Det simple skal bibeholdes

- Det er allervigtigst, at Dacia har den rigtige pris. Ellers kan vi godt glemme at være på markedet. Derfor vil vi heller ikke gå efter biler, der får over fire Euro NCAP-stjerner, for kunderne vil ikke betale for mere, siger en talsmand for fabrikken.

Fabrikken er ikke alene et eksempel på, hvordan et nyt bilmærke kan fødes, lanceres og bide sig fast, men den fortæller også historien om Rumæniens vej fra forarmet østland til et mere vestligt orienteret produktionsland.

Vi har kort forinden besøgt fabrikkens højteknologiske testanlæg Tita med en 32 km lang testbane, hvor fortiden står på parade i lobbyen, som er et mindre bilmuseum.

Her bydes vi velkommen af en rød Dacia 1100 og en blå Dacia 1300 - bygget på henholdsvis Renault 8 og Renault 12 - fra de dage, da Rumæniens diktator, Nicolae Ceaucesco, stadig regerede fra sit smagløse palads Casa Poporulsui med 1100 værelser midt i Bukarest. Og det er ikke tilfældigt. Det Renault-ejede mærke hverken glemmer eller forsøger at feje sine rødder ind under gulvtæppet. Men de historiske koryfæer står side om side med specialopbygninger af den nyeste suv, Duster, der som ambulance, sneskraber, festlimousine i XL-størrelse og endda som armygrøn terrængående militærkøretøj med maskinkanon på taget fortæller et bilindustri-eventyr, som nærmest kan sammenlignes med genfødslen af det VW-ejede Skoda, der har givet fornyet liv til den tjekkiske bilindustri.

Formummede Sanderoer fortæller, at der arbejdes med udvikling af nye prototyper - og hæver dramatikken for gæster. Foto: Jens Overgaard
Annonce

Mange tandhjul

Her er der på samme måde tale om et mærke, der både har historiske rødder, og som trækker et helt land i gang.

Der skal mange tandhjul til for at drive en bilfabrik, lige fra et vidt forgrenet net af lokale underleverandører til velfærdsordninger. Den store fabrik sørger nemlig både for bespisning og transport for de ansatte, som ikke har bil. Det er noget, som batter i et land, der er et af Europas fattigste, og hvor der stadig er masser af hestevogne med høstakke på de landlige veje, kørt af ældre koner med tørklæder.

Faktisk er Dacia med otte procent af eksporten Rumæniens største eksportør, og flaget med mærkets blå-hvide logo dominerer da også mange steder i hovedstaden, hvor vi besøger Dacias regionale designcenter.

Lave lønninger og omkostninger har også lokket andre bilfabrikker til. Således bygger Ford her B-Max-modellen. Og ringene breder sig. Noget, som batter i et land, hvor de mange underleverandører til en bilfabrik kaster en ekstra bølge af lokale arbejdspladser af sig.

Det gjaldt også, da Ford og GM i sin tid havde samlefabrikker i København - fra 1920'erne og frem til 1960'erne og 1970'erne. Her var der træ til karosserier fra underleverandører på Djursland og stof til indtræk fra Silkeborg.

Den højtautomatiserede fabrik bygger blandt andet Duster, og målet er at nå en halv million biler om året. Foto: Dacia
Annonce

Nationalt ikon

Det er alt sammen et spil, hvor lave lønninger og omkostninger også tæller. Fronterne blev således kridtet op for et par år siden, da Dacia og medarbejderne var uenige om løn, og Renault truede med at flytte dele af produktionen til Marokko, hvor man i forvejen har en Dacia-fabrik. Sagen blev dog landet, og udvidelser er på vej i Pitesti. Noget, mange af de 22 millioner rumænere formentlig også er glade for. Selv om de godt 50.000 kr., som en Sandero koster, er meget for en industriarbejder, der tjener 5000 kr. om måneden (3000 lei), så dominerer mærket på gader og stræder. Det er et nationalt ikon.

Bestræbelserne på at blive en del af det mere etablerede Europa for landet, der er medlem af EU og Nato, viser sig også ved vort besøg. Ved ankomsten til lufthavnen i Bukarest ser vi to Boeing 737 med "United States of America" broderet på siderne. Det var dog ikke præsident Obama, som normalt flyver i 747'er med samme signatur, men vicepræsident Joe Biden, der var på en 24 timers lynvisit. Han skal ikke alene diskutere økonomi med de lokale myndigheder, men også give et vink til naboen, Ruslands Vladimir Putin om, hvem der er venner med Rumænien.

På vej gennem byen møder vi flere tungt bevogtede kolonner af limousiner. En af dem har en sort Dacia Duster i front. Det er præsidenten Traian Basescu, som helt bogstaveligt viser flaget. Selvfølgelig!

Basescu blev i øvrigt kort før jul afløst af Klaus Johannis.

Fabrikken har også en omfattende produktion af motorer til hele koncernen. Foto: Jens Overgaard
I testcentret afprøver robotter med utrættelig beslutsomhed og tusindvis af gange lukketøjet på en Logan-bagklap. Foto: Jens Overgaard
Robotter og mennesker arbejder side og side på den store fabrik, hvor de fleste processer er automatiserede. Foto: Dacia
Fabriksanlægget i Pitesti stammer fra 1966, hvor de først Dacia 1100- og senere 1300-modeller blev bygget. Renault købte Dacia i 1999 og har siden moderniseret den store fabrik. Foto: Dacia - Det er allervigtigst, at Dacia har den rigtige pris. Ellers kan vi godt glemme at være på markedet. Derfor vil vi heller ikke gå efter biler, der får over fire Euro NCAP-stjerner, for kunderne vil ikke betale for mere Talsmand for Dacia
Annonce
Erhverv For abonnenter

De første har allerede meldt sig: Der er interesse for at købe Valdemars Slot

Danmark

Onsdagens coronatal: For femte dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Sydfyn

Bageri politianmeldt efter fødevarekontrol: - Det er ren børnehave

Erhverv For abonnenter

Tæppet trukket væk under firma: - Jeg er stolt over, vi er kommet ud med en minus på 'kun' lige knap en million kroner

Nyborg

Hvad bliver næste forestilling? - Nyborg Voldspil skubber udmelding om kommende opsætninger

Assens

Odensevej spærret på grund af voldsom brand: Find andre veje

Danmark

Onsdagens coronatal: For femte dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Nyborg

Tyv udnyttede larmende støvsuger: Kvinde fik stjålet taske fra eget hjem

Kerteminde

Billede skaber stor debat: Men skal kommunen fjerne ukrudtet? - Vi mangler at diskutere retningslinjerne

Danmark

Familie på fem bor på få kvadratmeter: Livet på en husbåd er besværet værd

Sport

Inter: Eriksen har det godt og er i god form

Fyn For abonnenter

Skibet er ladet med fingerspitzengefühl og frihed

Fyn

47-årig i retten for storstilet narkohandel i Odense

Annonce