Annonce
Assens

Da russerne kom til byen

På dette foto fra 1919 er det halve af byen samlet for at tage afsked med 500 af de russiske krigsfanger, som skal sejles hjem via Finland med damperen Kong Haakon.

VESTFYN: - 1600 flygtninge blev modtaget med åbne arme, efterhånden som de ankom til Assens og opland. Her fik de husly, klæder og mad i hele og halve år ud fra devisen: Hvor der er hjerterum er der også husrum.

Tiden var 1915-20, og det er lokalhistoriker Thomas Bruun, der beretter:

- Flygtningene var russiske krigsfanger taget af tyskerne under 1. Verdenskrig. De blev brugt som tvangsarbejdere som erstatning for tyske våbenføre mænd, der var sendt til fronterne. Især i det nordlige Tyskland, hvortil Sønderjylland hørte dengang, var der mange.

De var så desperate over deres situation, at de med livet som indsats kastede sig ud i Lillebælt med kurs mod Vestfyn. De brugte alt, hvad der kunne flyde: tømmer, træstumper, vognbunde og dejtrug. Nogle druknede, men mange blev samlet op af danske marinefartøjer ved farvandsgrænsen syd for Assens.

- Vi ved, at de blandt andet blev indkvarteret på Næs og i skovpavillonen og på bondegårde, fortæller Thomas Bruun.

- Efter krigen blev de holdvis sendt hjem til Rusland. Således har vi et foto, hvor damperen Kong Haakon 1. april 1919 afgår fra Assens med 500 russere. Det halve af byen tog afsked, skolebørnene havde fri, og byorkesteret spillede.

For at genoplive dette interessante kapitel af egnens historie arrangeres en udstilling, som får premiere sidste weekend i januar i det lokalhistoriske arkiv i Turups gamle frysehus. Senere flyttes den til Willemoesgården i Assens. Arrangørerne efterlyser stadig fotos og beretninger, der kan kaste yderligere lys over "russerinvasionen" i Assens. Henvendelse kan ske til Thomas Bruun på 6474 1454.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Sydfyn

Lykkelig tilflytter på Ærø: - Jeg er så glad for vores børnehave, som er fuld af nærvær og tryghed

Annonce