Annonce
Kultur

Da Brobyværk var en våbenfabrik

Sluserne i Odense Å med bydelen Brobyværk omkring år 1900. Til venstre ses Brobyværk Kro med kroladen foran, og til højre for vejen lå i 1600-tallet våbenværket "Brobye Verk".  

Sønder Broby og Brobyværk er to sider af samme sag - og to dele af samme landsby på Midtfyn

Annonce

Arkivleder Margit Larsen har skrevet følgende historie fra Sønder Broby Lokalarkiv som svar på, hvorfor hendes by har to navne:

I 1648 blev der i landsbyen Sønder Broby ved Odense Å anlagt en våbenfabrik, der blev kaldt "Brobye Verk".

Anlægget bestod af værksted samt 15 boliger til håndværkerne og blev dengang betragtet som et samlet hele, og det er denne virksomhed, der har givet navn til bydelen, hvor det var placeret.

Den nu nedlagte Broby Kommunes flotte kommunevåben. De tre gallavåben hedder hver for sig en partisan og er fremstillet på våbenværket i Broby i 1649.
Annonce

Ødelagt i 1658

Våbenværket blev ødelagt af svenskerne i 1658 og blev aldrig genopført, men til trods for at værket kun eksisterede i Sønder Broby i 10 år for mere end 350 år siden, så kaldes den del af landsbyen Sønder Broby, der ligger vest for Odense Å, stadig Brobyværk.

Ja, navnet Brobyværk er næsten mere anvendt end det oprindelige by- og sognenavn Sønder Broby, som er kendt fra skriftlige kilder fra omkring 1330.

Dette har ofte været årsag til en del stednavneforvirring, men hele landsbyen og området ligger i Sønder Broby Sogn, og derfor hedder sognekirken Sønder Broby Kirke, og skolen hed tidligere Sønder Broby Skole (fra 1976 Pontoppidanskolen), og før kommunesammenlægningen i 1966 hed det Sønder Broby Kommune, ligesom vandmøllen fortsat hedder Sønder Broby M ølle.

Brobyværk er den del af landsbyen, der ligger vest for Odense Å - altså på den side af åen, hvor Brobyværk Kro ligger i dag.

Før 1648 har der ingen bebyggelse været på den vestlige

side af åen. Hele den gamle del af landsbyen Sønder Broby med kirke, gårde, huse og mølle ligger på den østlige side af Odense Å.

Initiativtageren til oprettelse af våbenværket i Broby var rigsmarsk Anders Bille (1600 -

1657). Anders Bille ejede mange herregårde i Jylland og på Fyn og også den lokale Brobygård i Sønder Broby.

Han havde siden 1642 været rigsmarsk, hvilket vil sige, at han var øverstbefalende for de militære styrker næst efter kongen, og ikke mindst derfor har Anders Bille været

interesseret i, at Danmark havde et godt forsvar, hvortil også krævedes den nødvendig

udrustning.

Anders Bille var af den overbevisning, at der kunne etableres en storproduktion af våben i Danmark fuldt på højde med kvaliteten af de våben, man hidtil havde importeret, men som også havde gjort Danmark afhængig af denne import.

En god historie

Sommerserien "En god historie" handler om fynske lokalarkiver og de mange frivilliges store indsats for vores fælles fortid. Men den handler også om den gode historie, som hver enkelt arkiv kan fortælle.

I sommerens løb har vores reportere besøgt syv fynske arkiver. De tidligere afsnit har været bragt 7., 14., 16., 21., 30. juli og 6. august og kan genlæses på www.fyens.dk/nu . Denne artikel er seriens sidste.

Annonce

Den første fabrik

Våbenværket i Broby har været Danmarks vel første industrielle anlæg, indrettet til

masseproduktion af mange slags militære våben. Og det har været noget forholdsvis nyt med masseproduktion på den tid. Det har været et stort anlæg, og det fortælles i skriftlige kilder, at der har været ikke færre end fem vandhjul til at drive de forskellige værktøjer på våbenværket.

Til at lede arbejdet på værket var tilkaldt uddannede våbenmestre fra Sverige og Tyskland, og til dem blev de 15 arbejderboliger opført lige rundt om fabrikken.

I 10 år blev der produceret våben her, lige indtil krigen mod Sverige i 1658, hvor Danmark blev besat af svenske styrker, der hærgede og plyndrede, hvor de kom frem.

De svenske styrker var også gennem Sdr. Broby med det formål at ødelægge våbenværket. Og det blev gjort grundigt. Så grundigt, at værket aldrig blev genopført eller kom til at producere mere.

Våbenværket var placeret ved den opstemning af Odense Å, som engang i middelalderen var lavet til brug for Sdr. Broby Mølle. Hvor kornmøllen ligger øst for åen, lå våbenværket altså på den vestlige åbred, på det som i dag har adressen Marsk Billesvej 12 - lige overfor Brobyværk Kro.

Efter våbenfabrikkens ødelæggelse var kornmøllen igen ene om at udnytte vandkraften i Odense Å helt frem til 1910, da der blev etableret elektricitetsværk.

På våbenværket i Broby er der fremstillet udrustning til den danske hær, og det blev i værkets korte levetid til store mængder af den tids våben. Desuden har der været en produktion af finere våben kun til galla- og paradebrug, bl.a. blev der til Frederik d. 3.'s kroning i 1648 leveret 30 flot forarbejdede partisaner. Til brug ved kongens drabantgarde.

Annonce

Partisaner i byvåben

Netop tre af disse partisaner dannede motiv i det kommunevåben, som Broby Kommune fik i 1982.

I dag er kun navnet tilbage samt 26 bevarede partisaner og nogle få andre gallavåben.

Partisanerne bruges endnu, når der er kongelig begravelse, de er senest brugt ved Frederik d. 9.'s begravelse i 1972.

Brobyværk er et af de meget få bynavne i Danmark, der ender på stavelsen "værk", og deraf er Brobyværk ældst. Frederiksværk på Sjælland kom først til i 1700-tallet.

Således skriver Margit Larsen, leder af Sønder Broby Lokalhistoriske Arkiv, som har til huse på Pontoppidanskolen i Sønder Broby.

Skolen er i øvrigt opkaldt efter den berømte slægt Pontoppidan, der rummer forfatteren Henrik Pontoppidan, der har 150-års fødselsdag.

Forklaringen er, at slægtens stamherre, Erik Knudsen, født 12. marts 1568, fik 12 børn, hvoraf de otte overlevende ændrede deres efternavn efter byen, hvori de blev født. Pons betyder nemlig bro på latin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Dårlige udsigter: Corona-pessimisme breder sig i fynsk erhvervsliv

Annonce