Annonce
Fyn

Pædagoger omkring hjerneskadet mand har kollektivt sagt op: - Man kan ikke altid forudsige, hvornår han går til angreb

Den hjerneskadede Jonas Høj Jensen er siden marts blevet passet af vikarer. Foto: Peter Leth-Larsen
Alle faste pædagoger omkring Jonas Høj Jensen har sagt op, efter at dørene til den hjerneskadede Vestbo-beboers lejlighed er blevet låst op. Det blev for farligt at gå på arbejde, lyder forklaringen fra flere pædagoger, der har arbejdet med Jonas Høj Jensen i en årrække.

Det faste personale omkring den hjerneskadede Jonas Høj Jensen har kollektivt sagt op. Det sker, efter at dørene til hans lejlighed på bostedet Vestbo er blevet låst op.

- Jeg følte, at der blev gamblet lige rigeligt med min sikkerhed, fortæller en af pædagogerne, der ønsker at være anonym, fordi vedkommende stadig er ansat i det offentlige.

- Jeg er forælder, og mine børn skulle ikke være bange for, at jeg kom slemt til skade. Det kunne jeg ikke byde dem.

Pædagogerne, der alle har arbejdet med Jonas Høj Jensen i en årrække, er stoppet per 1. marts. Siden er vagterne blevet dækket ind af vikarer. Og ifølge det nu tidligere personale er disse slet ikke klædt på til arbejdet med Jonas Høj Jensen, for det kræver tid at lære, hvordan den 22-årige mands udadreagerende adfærd kommer til udtryk.

- Man kan ikke altid forudsige, hvornår han går til angreb. Det kan jeg heller ikke efter alle disse år. Ellers ville jeg ikke have fået alle de tæv, som jeg har. Men vi havde dog fundet en løsning, der fungerede, siger den anonyme pædagog og henviser til, at personalet arbejdede med en strategi, hvor man trak sig uden for de aflåste døre, når Jonas Høj Jensen blev udadreagerende.

Annonce

Indespærringen af Jonas Høj Jensen

22-årige Jonas Høj Jensen er frontallapskadet, hvilket betyder, at han er ekstremt impulsdrevet. Det betyder, at han har episoder, hvor han bliver voldsomt udadreagerende og aggressiv.

Siden 2015 har han boet i en særordning på Vestbo, der er et bosted for udviklingshæmmede lidt uden for Middelfart. Her blev han placeret i en aflåst lejlighed på grund af hans udadreagerende adfærd.

Den kommunale forhåndsgodkendelse af indespærringen udløb i 2016, og siden har Socialtilsyn Syd flere gange været på besøg på Vestbo og påtalt forholdet - senest den 3. december 2018, hvilket resulterede i et strakspåbud om at få en afklaring på situationen. Derfor har Middelfart Kommune lavet en juridisk revurdering af indespærringen, hvor konklusionen var, at der ikke var juridisk belæg for at fortsætte indgrebet.

17. december 2018 blev dørene til Jonas Høj Jensens lejlighed låst op.

1. marts 2019 stoppede alle Jonas Høj Jensens faste pædagoger.

Sygemeldt med stresssymptomer

Den ellers så velfungerende strategi, som man havde opbygget gennem flere år, var pludselig i fare for at kollapse totalt. Det satte personalet i en urimelig situation, siger en anden - nu også tidligere - Vestbo-pædagog, der endte med at sygemelde sig af denne grund.

- Jeg kunne ikke holde ud at være i det. Jeg sov dårligt. Jeg havde hjertebanken. Jeg havde hovedpine og ondt i maven. Alle de typiske stresssymptomer, siger pædagogen, der også ønsker at være anonym.

Pædagogen fortæller, at kroppen er i fuldt alarmberedskab, når man er sammen med Jonas Høj Jensen. Hans hjerneskade gør ham nemlig ekstremt impulsstyret, og han kan blive udadreagerende på et splitsekund.

- Derfor var det vigtigt, at vi havde mulighed for at trække os uden for dørene og være i sikkerhed. Men efter dørene blev låst op, var der ikke længere noget helle for os, siger pædagogen.

Åbne døre er livsfarligt

Til syvende og sidst handler spørgsmålet om de lukkede døre dog om, hvad der er bedst for Jonas Høj Jensen. Og Jonas har brug for faste, trygge rammer - ikke uhæmmet frihed. Dels fordi mange nye indtryk kan virke frustrerende på den hjerneskadede mand. Dels fordi det er decideret livsfarligt, at han færdes frit. Det siger en tredje pædagog, der også har sagt op.

- Han er ikke trafiksikker overhovedet, og han kan ikke lære det. Så hvad nu hvis han løber ud foran en bil på Bogensevej? Hvad hvis det er min datter, der kører ham ned, og hun skal leve med det resten af sit liv? Der kom så mange etiske dilemmaer, der gjorde, at jeg ikke længere kunne se mig selv i jobbet, siger pædagogen, ligeledes anonymt og fortsætter:

- Det kan godt være, det ikke skete den 20. december, da man låste dørene op. Det kan også godt være, det ikke sker i morgen. Men det går galt på et tidspunkt. Det er helt sikkert.

Pædagogen kan godt forstå, hvis nogen tænker, at det er forrykt at indespærre en hjerneskadet borger. Og det bør på ingen måde være almen praksis, understreger pædagogen.

- For langt de fleste mennesker giver det rigtig god mening at stile efter frihed. Men lige præcis i Jonas' tilfælde tager loven ikke hensyn til hverken ham selv eller folk omkring ham, siger pædagogen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Har du lært noget nyt i dag?

Det indbydende og varierede tag-selv-bord i medielandskabet varede i 10 år. Så længe siden er det, at DR åbnede DR K og dermed lukkede kultur i bred forstand helt ind til kakkelbordet i vores stuer. Siden er vi danskere ikke bare blevet beriget, men også forkælet med bl.a. dokumentarudsendelser om musikere, aftenlange operaer, smalle film og en ikonisk Kunstquiz. Hver dag kunne vi være sikre på at lære noget nyt. Om tre uger er kulturens tv-guldalder slut. Når halvdelen af DRs tv-kanaler fra 2. januar 2020 lukker, reduceres den linde strøm af oplysning og dannelse på DR K til en ugentlig dag på DR2 og en streamingkanal kaldet DR2+. Langt fra de oprindelige ambitioner, som den daværende medieredaktør havde om at ville "invitere alle, som gerne vil have oplevelser med kulturelt indhold, til det helt store tag-selv-bord med kunst, kultur, historie, musik, design, arkitektur, mode, dramaserier fra DR-arkivet og fiktion fra hele verden". Ak. Sådan skrev indbyggerne i Palmyra på deres dødes grave, og sådan kunne vi også sige nu. Eller også kunne vi mene, at det kun er rimeligt at lukke DR K, når mediebilledet har ændret sig så voldsomt i løbet af de seneste 10 år, som det har. Det er evident, at flow-tv taber terræn i en udvikling, der allerede er beskrevet vidt og bredt. Men anderledes er det med kulturprogrammerne. De bliver netop det meningsgivende og sammenhængende, når resten af verden bliver serveret i underholdende småbidder. Det er i kulturen, vores horisont har mulighed for at blive udvidet, når vi ikke kan rumme flere af Bagedystens festkager og end ikke kan hidse os op over, at Vild med dans handler lige så meget om seksualitet som benarbejde. Et plaster på såret er det derfor, når kulturminister Rasmus Prehn som en del af finansloven annullerer besparelser for i alt 764 millioner kroner på landets museer. Det redder desværre ikke DR K, men det giver os lejlighed til at slukke tv'et og søge ud i virkeligheden og blive klogere.

Annonce