Annonce
Fyn

Dømt mand fra Nordfyn vidnede: - Litauer producerede amfetamin og gemte våben i min garage

En mand fra Søndersø-området fik 100 gram amfetamin som tak for, at en litauer og to andre måtte benytte mandens garage til at producere amfetamin. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
En mand fra Søndersø-egnen vidnede mandag i sagen mod en 42-årig litauer. I retten fortalte manden, der allerede er dømt, hvordan litaueren og to andre arbejdede med amfetamin i mandens garage, der også husede lituaerens skydevåben og ammunition.

En mand fra Søndersø-egnen fortalte mandag Retten i Odense om både produktion af amfetamin og opbevaring af våben i sin garage.

Manden blev i november straffet med to år og tre måneders fængsel i en tilståelsessag, hvor han erkendte at have købt 300 gram amfetamin af en polak. Mod en betaling på 100 gram amfetamin lod han også en litauisk mand producere amfetamin og opbevare to jagtgeværer og tilhørende patroner i sin garage.

Både polakken og litaueren er tiltalt i den nye sag, som udspringer af en sag fra Harndrup, hvor en 49-årig mand allerede er blevet idømt 11 års fængsel af landsretten for produktion af 12 kilo amfetamin.

Samme mængde er den 42-årige litauer tiltalt for at have medvirket til at have gjort klar til salg i Harndrup, mens han ifølge politiet også har produceret 3,5 kilo amfetamin i garagen på Nordfyn.

Litaueren, som ikke brugte sit rigtige navn, men kaldte sig "Mike", ville gerne låne garagen. Først senere blev vidnet klar over, hvad der foregik, forklarede han.

- Jeg fik noget af det, prøvede det og mærkede virkningen, fortalte manden, der på det tidspunkt havde et misbrug.

Vidnet fortalte, at han havde kendt litaueren i otte-ti år.

Annonce

Noget uldent

Den dømte var med på, at garagen skulle bruges til noget, der ikke tålte, at andre fik kendskab til det.

- Jeg var klar over, at Mike skulle bruge garagen til noget uldent. Og det var i orden, så længe jeg ikke skulle indblandes, forklarede manden.

Våbnene var gemt i en sovepose.

- Jeg mærkede, at der var to runde løb på hvert, sagde vidnet.

Den litauiske mands forsvarer ville vide, om han mærkede sigtekorn eller aftrækkere. Det gjorde han ikke, lød svaret.

Han blev dog dømt for at have opbevaret våbnene. Blandt andet, fordi han i en sms-korrespondance i april sidste år skrev til litaueren, at han ikke ville have geværerne liggende længere. Derefter kom den 42-årige og hentede dem.

Hverken den polske eller litauiske mand har hidtil villet udtale sig i sagen, der fortsætter torsdag. Begge nægter sig skyldige.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce