Annonce
Kerteminde

Dømt for at chikanere skolechef på Facebook: - Der er i samfundet en uheldig tendens til, at folk er hurtige på tasterne

Yvonne Bæk Rasmussen er blevet idømt 10 dagsbøder á 750 kroner for at chikanere den tidligere skolechef. Arkivfoto: Helle Nordström
En enkelt kommentar på Facebook var så grov, at det af dommeren blev takseret som chikane. Yvonne Bæk Rasmussen modtog mandag sin dom i byretten i Odense.

Nordøstfyn: Da Yvonne Bæk Rasmussen i december satte sig til computeren og skrev et vredt opslag på Facebook om en tidligere skolechef i Kerteminde Kommune, gik hun over stregen.

Det fastslog en dommer i dag, da han idømte Yvonne Bæk Rasmussen 10 dagbøder á 750 kroner. Altså præcis de 7500 kroner, anklagemyndigheden havde krævet, at hun skulle idømmes.

Anklager Maria Fanø-Fredeløkke er selvsagt meget tilfreds med dommen.

- Det er en vigtig dom, både i forhold til folks ageren på Facebook, og i forhold til at få skabt retspraksis til den forholdsvis nye lov om at chikanere og krænke offentligt ansatte, siger hun.

- Der er i samfundet en uheldig tendens til, at folk er hurtige på tasterne og ikke når at tænke sig om, eller for den sags skyld undersøge tingene ordentligt. Den her dom understreger, at man skal tænke sig om. Og denne dom vil også være med til at danne en retspraksis om loven, der ikke er afprøvet så mange gange endnu. Vi har med denne dom fået slået fast, at chikane også kan dreje sig om et enkelt opslag, hvis det er groft nok. Og dommeren fandt altså Yvonne Bæk Rasmussens opslag groft nok til at tælle for chikane, selvom der kun var det ene.

Annonce

Anker dommen, hvis der er råd til det

Yvonne Bæk Rasmussen er ikke tilfreds med dommen.

- Jeg har ikke haft mulighed for at læse dommen endnu, så jeg ved ikke, hvad dommeren især har lagt vægt på. Men hvis jeg overhovedet kan finde pengene til det, så anker jeg dommen, siger hun.

- For det er ikke ok, at de svageste - de syge børn - ikke bliver hørt, og det er deres sag jeg taler. Nu tager jeg en på hatten for både min egen søn og de andre familier, der måske ikke har ressourcerne og styrken til at tage kampen op. Og man skal være stærk, for det påvirker en følelsesmæssigt hårdt.

Yvonne Bæk Rasmussen håber, at der er nogen, der har lyst til at bakke hende op i kampen.

- Jeg tager med kyshånd imod al den hjælp, jeg kan få udefra. Så er der nogen, der vil hjælpe mig med at kæmpe eller med en økonomisk håndsrækning til at føre en ankesag, så kan de finde mig på Facebook og kommunikere gennem Messenger, appellerer hun.

Den kommentar, som sagen udsprang af, lød således:

- Denne ubehagelige kvinde har forvoldt skade på børn, unge, handicappede, ældre og sygdomsramte for meget mere end én million kroner. Hun er skyld i, at flere voksne og ældre ikke har fået den rette træning således, at deres liv er endt før nødvendigt. I den sidste del af hendes ansættelse har kvinden manipuleret og truet flere ansatte i familieafdelingens PBR, hvilket har ført til flere sygemeldinger, fyringer og rigtig mange fejlbehandlede børn og unge. Må karma ramme! Vi er mange, der bare er glade for, at hun nu bare er VÆK."

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce