Annonce
Sydfyn

Dødsvold i Søby: Sag kommer for retten til april

Sagen om den 40-årige Henrik Groth Rasmussen død, efter han en aften i maj blev udsat for grov vold, kommer sandsynligvis først for retten i slutning af april. Arkvifoto: Peter Becher Damkjær

Søby/Svendborg: Der ender efter al sandsynlighed næsten med at være gået et år fra den 40-årige Henrik Groth Rasmussen døde efter at være blevet udsat for grov vold, til de sigtede i sagen kommer for retten.

I hvert fald er sagen indtil videre forhåndsberammet til slutningen af april, omkring 14 dage inden årsdagen for den 40-åriges død.

Ifølge senioranklager Brian Dybdahl har man valgt det sene tidspunkt for at være sikker på, at alle de fornødne erklæringer er i hus og for at tage højde for, at sagen måske skal en ekstra tur rundt om statsadvokaten, inden den kan komme for en dommer i Svendborg.

Ifølge politiets sigtelse skulle de to mænd den 13. maj om aftenen have banket den 40-årige mand, som efterfølgende blev akut indlagt på Odense Universitetshospital, hvor han dagen efter afgik ved døden.

Senere samme dag blev den ene, en 57-årig mand, i hvis lejlighed på Langebro volden angiveligt var sket, fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre, hvorefter han blev varetægtsfængslet. Få dage efter blev den anden mand, en 42-årig også fra Søby-egnen, anholdt uden for Ærø og ligeledes fremstillet i grundlovsforhør med samme resultat som den medsigtede.

Begge mænd blev af politiet sigtet efter straffelovens paragraf 245 stk. 1 jf. 246. Det der i almindelig tale omhandler grov vold med døden til følge.

Den 57-årige mand, blev i slutningen af juli løsladt, mens den 42-årige, der også under efterforskningen blev underkastet en mentalundersøgelse,løbende har fået sin varetægtsfængsling forlænget og formodentlig vil forblive varetægtsfængslet til sagen kommer for retten.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce