Annonce
Fyn

Dødsulykke på OBC-rulletrappe: Elevator lukket forud for tragedie

Rulletrappen i Odense Banegård Center var lukket resten af dagen efter fredagens ulykke, hvor en 70-årig kvinde cirka midtvejs nede ad trappen blev ramt af en el-scooter ført af en 49-årig handicappet mand. Forinden havde den handicappede mand tilsyneladende forsøgt at tage elevatoren, men den var ude af drift. Foto: Bjarke Vestesen
En 49-årig handicappet mand havde fredag forsøgt at tage elevatoren til perronen, men den var ude af drift og under eftersyn. Tilsyneladende valgte han at forsøge at tage rulletrappen, hvilket kostede en 70-årig kvinde livet.

En 49-årig handicappet mand fra Odense ville fredag eftermiddag tage elevatoren fra Odense Banegård Centers (OBC) anden sal ned til perronen ved spor 3 og 4, men fordi den var ude af drift måtte han i stedet på sin elscooter forsøge at komme ned på anden vis.

Det endte fatalt og i en tragedie, da han på sin elscooter tilsyneladende forsøgte at komme ned ad rulletrappen til perronen og undervejs ramte en 70-årige kvinde. Midtvejs på rulletrappen blev hun ramt og så hårdt kvæstet, at hun senere fredag eftermiddag afgik ved døden.

Oplysningen om elevatoren kommer fra et vidne, avisen har talt med og som fra sin forretning tæt på rulletrappen kunne høre, hvad der foregik, men kun havde begrænset udsyn. Det var først senere, det gik op for ham, at der havde været tale om det, vagtchef Milan Holck Nielsen fra Fyns Politi senere samme dag kaldte for "en dyb tragedie".

Vidnet har til avisen forklaret, at han netop havde set to montører i færd med at rode med elevatoren, som derfor var ude af drift.

Annonce
Inspektionsattesten ved rulletrappen i Odense Banegård Center, hvor en 70-årig kvinde fredag blev ramt af en el-scooter og senere døde af sine kvæstelser, viser, at den seneste blev tjekket for et år siden, og ifølge ATP Ejendomme er sikkerhedsforanstaltningerne helt efter forskrifterne. Foto: Bjarke Vestesen

Efterforskning i gang

Siden ulykken fredag har Fyns Politi efterforsket sagen, og allerede efter ulykken blev videoovervågning sikret fra nogle af de 48 kameraer, som sidder forskellige steder i banegårdscentret og er placeret, så der er optagelser af selve ulykken.

Desuden har politiet talt med en række vidner, som overværede, at den 70-årige kvinde blev ramt af elscooteren. Efter nogle timer på Odense Universitetshospital (OUH) døde kvinden som følge af sine kvæstelser.

Hos Fyns Politi har man mandag ikke ønsket at kommentere efterforskningen, fordi den stadig er i gang. Elscooteren er i politiets varetægt for at blive undersøgt af teknikere.

Den 49-årige handicappede mand kunne ifølge politiets oplysninger sent fredag tilsyneladende ikke forklare, hvorfor han skulle ned ad rulletrappen, og det er uvist, hvilket ærinde han havde på perronen. Der er ikke mistanke om, at manden var påvirket af alkohol eller andet.

Rulletrappe godkendt

Rulletrapperne bliver hvert tredje år sikkerhedstjekket af firmaet Inspecta Denmark. Det fremgår af et skilt ved nedgangen til den rulletrappe, hvor den 70-årige kvinde mistede livet. Ifølge inspektionsattesten blev den senest besigtiget i juni 2017, og næste gang sker i juni 2020.

Det er ATP Ejendomme, som ejer Odense Banegård Center. Her oplyser man, at sikkerhedsforanstaltningerne foran rulletrappen er helt efter forskrifterne.

Man oplyser også, at set i lyset af fredagens tragiske hændelse har ATP Ejendomme taget kontakt til de lokale brandmyndigheder i Odense, dvs. Beredskab Fyn, for at få klarlagt, om det alligevel er muligt at forbedre sikkerheden yderligere.

Det er dog uvist, hvor længe, der kan gå, før eventuelle forbedringsforslag er fundet og iværksat.

Banegårdscentret er ejet af ATP Ejendomme, mens perronerne er under Banedanmark. Rulletrappen er en del af OBC's fællesarealer, der ejes i fællesskab af ATP Ejendomme, DSB, Fynbus og Odense Kommune.

Avisen har talt med Inspecta Denmark, som bekræfter, at man har ansvar for inspektion af rulletrapper og elevatorer i banegårdscentret. Det var dog ikke firmaets montører, der fredag arbejdede på elevatoren, men et servicefirma, som var i gang med et eftersyn.

Det var denne elevator, som går ned til perron 3 og 4, den 49-årige handicappede mand på sin el-scooter ville have brugt fredag eftermiddag, men den var ude af drift på grund af servicering. Personerne på billedet har intet med episoden at gøre. Foto: Bjarke Vestesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce