Annonce
Udland

Dødstallet efter historiske oversvømmelser i Brasilien stiger

Douglas Magno/Ritzau Scanpix
De største mængder regn i Brasilien i 110 år har kostet mindst 44 menneskeliv de seneste dage.

Dødstallet stiger til 44, efter at voldsomme regnmængder har skabt oversvømmelser i det sydøstlige Brasilien.

Det oplyser de lokale myndigheder i den brasilianske delstat Minas Gerais natten til mandag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Derudover er 12 personer blevet såret, og 19 personer meldes fortsat savnet.

De personer, der har mistet livet i forbindelse med oversvømmelserne, er endnu ikke blevet identificeret.

Langt de fleste er blevet dræbt af jordskred eller under murbrokkerne af sammenstyrtede huse, som i de fattigste områder af Brasilien ofte er i dårlig forfatning.

Ifølge det meteorologiske institut i Brasilien er der i de 110 år, hvor man har registreret nedbør, aldrig blevet målt så meget regn på 24 timer, som der blev målt torsdag og fredag.

Myndighederne anslår, at omkring 17.000 personer har været tvunget til at forlade deres hjem på grund af uvejret, som har ramt i alt 58 byer i delstaten Minas Gerais.

Flere end 10.000 er flygtet til andre delstater i landet.

Billeder fra de oversvømmede områder viser de voldsomme ødelæggelser i området. Huse er kollapset, træer er faldet til jorden, floder er løbet over deres breder, og broer er styrtet sammen.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, siger at regeringen gør "alt, hvad den kan" for at afhjælpe situationen. Det siger han under et officielt besøg i Indien.

Samtidig understreger han, at det er "svært at assistere alle", da det er så stort et område, der er hårdt ramt af store ødelæggelser.

51-årige Audemar Careniro, der bor i en forstad til Belo Horizonte, som er blevet hårdt ramt, siger til AFP:

- Der er aldrig før sket noget som dette før i området. Det var et sikkert sted. Det er en uventet tragedie, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce