Annonce
Dødsfald

Dødsfald: Børge var en af de helt store OB-ledere

Privatfoto

Børge Thorning Jacobsen, Sanderum, er død, 94 år.

Det er ikke længe siden, at Børge Jacobsen som "manager", og dét ord var vigtigt, holdt sit sidste oplæg til Ronald Stelmer, Preben Knudsen, Mogens Christiansen og de andre nu ældre spillere på OB's grand old masters-hold. Fornøjeligt og sikkert med friske bemærkninger som altid. Da var Børge omkring 90 år og kunne se tilbage på et langt liv i og for OB.

Gennem årene har han modtaget klubbens sølvnål, guldnål og et æresmedlemsskab som det sidste i 2016.

Det med læderkuglen startede dog i Odense KFUM i Kildemosen, inden Børge og en anden OB-lederlegende, Erik Birkholm, sammen flyttede til Munke Mose, hvor de stribede holdt til.

Børges spillemæssige højdepunkt kom, da Jørgen Leschly Sørensen kom hjem fra Italien med nye ideer og blev træner og placerede Børge som hængende venstre wing, og med stor succes. Holdet vandt de næste 12 kampe i træk. og Børge gjorde en forskel.

I 1968 var han i en kort periode træner for divisionsholdet, men efter nogle tabte kampe måtte han vige sædet for jernmanden Jack Johnson og blev holdleder, en rolle der nok passede bedre til hans væremåde.

Barndomsklubben Odense KFUM's bedste hold trænede han også, inden han valgte at træne OB-ungdommen. Spilleudvalg og bestyrelse har han ligeledes siddet i, men de sidste mange år var det dog som "manager" for de ældre stribede tropper, han hjalp klubben. Foruden hans og Anne Maries hjælp på Odense Stadion gennem mange år ved hjemmekampe.

Børges far drev møbelforretning med værksted i Hans Jensens Stræde i Odense, og sønnen fik uddannelse som møbelpolstrer og sadelmager og arbejdede nogle år i den branche, inden han kom på Odense Stålskibsvært og senere Lindø, hvor han endte i produktionsteknisk afdeling. Senere kom ansættelse ved Fiona Tapefabrikker i Faaborg, inden han sluttede arbejdslivet hos Odense Kommune som leder af en flok unge, der drog rundt og hjalp med pensionisternes haver.

Som pensionist blev Børge en skattet instruktør i møbelpolstring i Bolbro Brugerhus. Det kram kunne han hele livet.

Børge og Anne Marie blev gift i 1959 og nåede at fejre diamantbryllup sidste år. De byggede selv huset på Anne Maries Allé, og Børge skæmtede med, at gaden var opkaldt efter fruen. Tre børn kom til, og sønnen Søren fik en lang divisionskarriere i B1909 og Dalum. Barnebarnet Lars tog det store spring og spillede som professionel i mange år og mange klubber. 81 landskampe blev det til. Både søn og barnebarn blev fulgt tæt.

Nogle problemer med lungerne hæmmede Børge mere og mere de sidste år. Han nåede dog en god juleaften og at se fyrværkeriet ved midnat på årets sidste aften sammen med Anne Marie, inden livet sluttede.

Børge Jacobsen efterlader sig hustruen Anne Marie, to døtre, en søn, fire børnebørn og fire oldebørn.

Bisættelsen finder sted lørdag den 18. januar klokken 11 fra Sanderum Kirke. /RAS

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce