x
Annonce
Sydfyn

Dødsdom: Krisecenter for kvinder i Svendborg afblæst

Mette Gregersen og Rico Busk vil gerne have et kvindekrisecenter i Svendborg. Det har de arbejdet på siden december 2018, men nu opgiver de projektet. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Siden slutning af 2018 har foreningen Sydfyns Krisecenter gerne villet lave et center, der hjælper kvinder, som har været udsat for vold. Men efter lang tids forsøg på at skaffe midlerne, bliver krisecenteret nu ikke til noget.

Svendborg: - Kære alle besøgende. Jeg vil med denne side lave lidt info om mit igangværende projekt: Etablering af et krisecenter på Sydfyn.

Sådan lyder introteksten på Sydfyns Krisecenters facebookside, skrevet af Mette Gregersen, der siden december 2018 har forsøgt at få startet et krisecenter i Svendborg, der skal hjælpe kvinder, der har været udsat for vold.

Planen var, at krisecenteret skulle slå dørene op i starten af 2019, men nu - her lidt over et år efter - er det endnu ikke blevet til noget. Og nu er projektet dødt. Det fortæller Mette Gregersen, der sammen med Rico Busk har stået i spidsen for foreningen.

- Vi har valgt helt at stoppe med at forsøge at lave krisecenter.

Det har nemlig været en stor udfordring at få kommunen med på vognen, lyder det fra Mette Gregersen.

Foreningen skulle rejse 1,5 millioner kroner i fondsmidler for at etablere sig og efterspurgte desuden et engangsbeløb på 650.000 kroner af kommunen. Men et mindretal - Socialdemokraterne og Enhedslisten - i Social- og Sundhedsudvalget var ikke meget for at støtte projektet.

I mellemtiden blev der startet et kvindekrisecenter i Stenstrup uden kommunens indblanding, og formand i Social- og Sundhedsudvalget, Hanne Klit (S), har flere gange udtalt, at hun ikke mener, det er en kommunal opgave at spytte penge i et krisecenter.

Mindretallet i udvalget gjorde i september 2019 brug af standsningsretten og sendte sagen i byrådet, hvorefter man lavede en lånegaranti på 500.000, som alle kunne søge.

Annonce

Ikke ansøgt om lånegaranti

Men Sydfyns Krisecenter har ikke ansøgt om lånegarantien.

- Vi er ikke interesseret i det med at låne, siger Mette Gregersen.

- Det var efter, politikerne besluttede, at der ikke var penge til at hjælpe os, at jeg begyndte at gå med tanken om at lukke projektet ned, tilføjer hun.

- Jeg synes, det er latterligt, at de ikke går ind og hjælper. Vi synes ikke, det er at vise, at man støtter op om vold, lyder det fra Mette Gregersen.

Hun fortæller, at det har været opslidende at være i sådan et politisk virvar.

- Jeg må bare indse, at det er politik. Der foregår så meget. Man bliver i utrolig dårligt humør. Det handler hele tiden om spekulationer og magt i stedet for det, som det handler om: At der er mange kvinder derude, der mangler et sted, hvor de kan gå hen, når de har brug for hjælp. Også et forløb bagefter, så de ikke ender på krisecenter igen, siger Mette Gregersen.

- Nogle begyndte også at spekulere i, at jeg lavede en stilling til mig selv, og at fagligheden ikke var noget særligt. Da tænkte jeg, at barren var blevet for lav.

Ikke et nederlag

Foreningen Sydfyns Krisecenter havde egentlig fundet en fond, der ville samarbejde, men det ville de kun, hvis også kommunen støttede økonomisk. Og da politikerne ikke har prioriteret penge til kvindekrisecenteret, bliver den aftale med fonden altså ikke til noget.

Mette Gregersen er træt af, at det er endt sådan, og at det skal være så svært at få noget op at stå.

- Sydfyn er ikke ligefrem et iværksætter-paradis, siger Mette Gregersen.

Hun ser dog ikke projektet som et nederlag.

- Jeg har lært en masse, og det er en gave, at jeg har fået lov til at møde så mange kvinder i det her forløb, hvor jeg har fået rigtig mange henvendelser.

- Det viser også bare, at der er mange derude, som har brug for et krisecenter. Det i Stenstrup er fyldt, og hvad med de kvinder, der ikke selv kommer og beder om hjælp. Det vil jo være godt, hvis man kunne tage det i opløbet, så man ikke bare behandler, når man har fået tæsk, mener Mette Gregersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce