Annonce
Kerteminde

Dødsbrand: Den omkomne mand endnu ikke identificeret

Politiet kender endnu ikke hverken brandårsagen eller navnet på den mand, der døde i branden. Arkivfoto: Charlotte Pedersen.
Politiet arbejder i øjeblikket både på at finde en årsag til branden i Hjemmeværnsgården i Kerteminde og et navn på manden, der mistede livet i branden.

Kerteminde: Politiets teknikere brugte tirsdag timer på at undersøge den udbrændte del af Hjemmeværnsgården i Kerteminde for at finde en årsag til den eksplosionsagtige brand, der brød ud mandag ved 17.45-tiden. '

Da branden startede med et ordentligt brag er der mand og mand imellem teorier om, at der var tale om en gaseksplosion. Men leder af efterforskningen Claus Andkjær, Fyns Politi, kan endnu ikke udtale sig om brandårsagen.

Efterforskningslederen kan heller ikke fortælle noget om den mand, der omkom under branden.

- Manden er endnu ikke endeligt identificeret, og derfor er de pårørende heller ikke orienteret, og derfor kan vi endnu ikke sige noget som helst om ham, siger Claus Andkjær.

- Der er mange ubesvarede spørgsmål i øjeblikket, og vi er i fuld gang med at finde svarene. Dels er teknikerne i gang på brandstedet, og dels arbejder et andet hold på at få sat navn på dødsofferet. Først når det er på plads, kan vi gå i gang med at finde ud af, hvad han lavede i Hjemmeværnsgården - hvorfor han overhovedet var der.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce