Annonce
Indland

Dårligt indeklima skal øverst på skoleskemaet

Forskere har kaldt indeklimaet i mange folkeskoler for alarmerende dårligt og skadeligt for elevernes evne til at koncentrere sig og lære.

Børn undervises i mange timer i klasselokaler, der har negativ effekt på deres sundhed og indlæringsevner.

Kommunerne har de senere år brugt over 18 milliarder kroner på renovering og opførelse af nye skoler.

Alligevel viser undersøgelser, at 90 procent af landets skoleklasser i løbet af dagen har et højere CO2-niveau i luften, end det myndighederne anbefaler.

Skolereformen har kun forværret problemet, fordi skolerne nu bruges i mange flere timer.

Undersøgelser fra blandt andet DTU har fastslået, at det skader elevernes koncentration og indlæringsevne. Børn i klasselokaler med øget lufttilførsel klarer sig fem-ti procent bedre end i almindeligt beklumrede klasselokaler.

Det vil fonden Realdania nu gøre noget ved og har afsat 28 millioner kroner til en kampagne.

Den skal gøre det nemmere for kommunerne at prioritere indeklimaet og tænke det ind i deres renoveringsplaner generelt.

- Det handler jo ikke bare om, at der lugter dårligt af leverpostej i klassen, siger filantropidirektør Anne Skovbro fra Realdania.

- For når klasselokalerne i halvdelen af skoledagen i snit har CO2-niveauer højere, end myndighederne anbefaler, så svarer effekten populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.

Realdania vil konkret samarbejde med udvalgte kommuner om at lave renoveringsplaner med øget fokus på indeklima, som kan bruges af andre kommuner.

Der skal også ses på behovet for at udvikle ny teknik til ventilation. Endelig skal børn og lærere involveres og gøres bevidste om vigtigheden af udluftning.

Ifølge Bygherreforeningen har kun hver fjerde kommune en plan for deres indeklimaindsats, som ellers kunne hjælpe dem til at få flere forbedringer for de samme penge.

Lektor Per Anker Jensen fra DTU er specialist i drift og udvikling af bygninger.

Han peger på, at flere undersøgelser viser et vedligeholdelsesefterslæb på mange af landets skoler.

- Energirenoveringer er løbet med opmærksomheden mange steder, fordi der også var penge at spare. Men det er klogt og oftest billigere på sigt at lave en samlet helhedsrenovering, hvor også indeklimaet forbedres, siger han.

Annonce

FAKTA: Så hårdt rammer dårligt indeklima børns helbred

Der er knap 1300 folkeskoler i Danmark med godt en halv million elever og 50.000 lærere. Dårligt indeklima påvirker helbredet og kan føre til en lang række sygdomme som astma og allergi.

* Især børn er særligt sårbare over for dårligt indeklima, fordi deres lunger ikke er færdigudviklede.

* Ét ud af tre børn har astma og allergi, og lidelserne er blandt de hyppigste fraværsårsager i skolen.

* En undersøgelse fra DTU viser desuden, at også børns indlæring rammes hårdt, når indeklimaet er dårligt.

* Børn klarede sig ni procent dårligere i test, hvis de havde opholdt sig i klasselokaler med CO2-niveauer over de 1.000 ppm, som er myndighedernes anbefalede grænseværdi.

* DTU har lavet målinger, der viser, at 91 procent af de 245 undersøgte klasseværelser oversteg grænseværdien for CO2 på et tidspunkt i løbet af skoledagen.

* Sverige og Norge, der har andre typer ventilation, har markant bedre indeklima i skolerne.

Kilder: DTU og Realdania.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Kerteminde For abonnenter

Nyt forslag: Hvis du flytter til Kerteminde, får du en gratis byggegrund og 100.000 kr. i hånden

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Annonce