Annonce
Faaborg-Midtfyn

Dårligst normering på Fyn: Hvorfor er der så få hænder i de faaborg-midtfynske børnehaver?

Nogle faaborg-midtfynske pædagoger går hjem fra arbejde med ondt i maven, fordi de ikke føler, de har gjort deres arbejde godt nok. Det fortæller fællestillidsrepræsentant Henriette Drevsfeldt. Arkivfoto: Ane Johansen
Tal fra BUPL viser, at Faaborg-Midtfyn er den kommune på Fyn med færrest pædagoger per barn i børnehaverne. Politiker og pædagoger venter spændt på, om finansloven byder på krav om minimumsnormeringer, og ikke mindst om der følger penge med.

Faaborg-Midtfyn: Det er en kedelig fynsk topplacering, som Faaborg-Midtfyn Kommune indtager, når det kommer til den pædagogiske normering i børnehaverne.

De få, men travle, pædagoger er også noget, som læseren Marianne Bløcher har lagt mærke til. Hun undrer sig over, hvorfor der er så få hænder i børnehaverne. Spørgsmålet har hun stillet avisen, som under titlen "Spørg redaktionen" undersøger læserspørgsmål.

- Jeg er frustreret over, at jeg ikke altid føler, jeg afleverer min datter til noget, der er godt nok, forklarer Marianne Bløcher, hvis datter går i Toftegårdens Børnehave i Faaborg.

Annonce

Fynske normeringer

Normeringer angives ved antallet af børn per ansat, som kan være pædagog, pædagogmedhjælper, studerende, vikar og i nogle tilfælde institutionsleder. I opgørelsen tages der ikke højde for sygefravær eller åbningstider.

BUPL arbejder for såkaldte minimumsnormeringer, som lyder på maks seks børn per voksen i børnehaverne.

Herunder er 2018-tallene for antal børn per voksen i de fynske kommuners børnehaver.

Kommune BULP (uden ledere) Danmarks Statistik (med ledere)
Faaborg-Midtfyn 6,8 6,2
Assens 6,7 6,3
Svendborg 6,7 6,2
Nyborg 6,6 6,2
Kerteminde 6,6 6,1
Odense 6,5 5,9
Middelfart 6,0 5,7
Nordfyns 5,6 5,3
Langeland 5,5 5,1
Ærø 5,0 4,6

Pædagoger med ondt i maven

Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke en opgørelse for normeringen i de enkelte børnehaver. Men Danmarks Statistik har tal på kommuneplan fra 2018.

De viser, at der i Faaborg-Midtfyn i gennemsnit er 6,2 børn per voksen, det vil sige enten pædagog, pædagogmedhjælper, studerende, vikar eller institutionsleder. Opgørelsen tager ikke højde for sygdom og åbningstider.

Fagforeningen BUPL fraregner i deres opgørelse lederne, fordi de har meget lidt - eller slet ingen - tid sammen med børnene.

I BUPL's opgørelse topper Faaborg-Midtfyn blandt de fynske kommuner med 6,8 børn per voksen. Efterfulgt af Assens og Svendborg kommuner med 6,7. Til sammenligning har Nordfyns Kommune i den anden ende af listen kun 5,6 børn per voksen.

Den dårlige faaborg-midtfynske normering går ikke ubemærket hen blandt kommunens pædagoger. Det fortæller fællestillidsrepræsentant for pædagogerne Henriette Drevsfeldt, der kalder Faaborg-Midtfyns fynske topplacering for ærgerlig.

- Pædagogerne er pressede, og jeg hører, at flere har ondt i maven, når de går hjem, fordi de ikke føler, de har gjort deres arbejde godt nok. De mangler tid, og de mangler hænder, siger hun og fortæller, at også lederne er presset, idet de skal få det hele til at hænge sammen.

Håber på flere penge

Formand for Opvækst- og Læringsudvalget Kim Aas Christensen (S) er heller ikke stolt over at ligge nummer et, når det kommer til dårlige normeringer.

Konfronteret med læseren Marianne Bløchers spørgsmål om, hvorfor der er så få hænder i børnehaverne, svarer han:

- Det korte svar er, at vores økonomi er presset.

- Men andre kommuner er jo også presset. Så er det vel en politisk prioritering?

- En bedre normering kræver jo et politisk flertal. Sådan som kommunalbestyrelsen ser ud, og idet vi har indgået brede forlig, er vi enige om, at dette er det bedste, siger han og nævner, at børneområdet stort set er gået fri for besparelser næste år.

Både S-politikeren Kim Aas Christensen og fællestillidsrepræsentant Henriette Drevsfeldt ser frem til resultatet af de finanslovsforhandlinger, der foregår lige nu.

- Vi venter alle sammen på, om der kommer krav om minimumsnormeringer fra Christiansborg, og om der bliver skudt nogle penge ud til kommunerne, fortæller en håbefuld Henriette Drevsfeldt.

- Jeg er spændt på at se, hvilken model regeringen og støttepartierne lægger sig fast på. For der er jo forskel på kommunerne, og det, der fungerer i Storkøbenhavn, fungerer måske ikke her. Men jeg er grundlæggende enig i, at der skal være en voksen per sjette barn, siger Kim Aas Christensen og nævner, at det bliver afgørende, at der følger penge med eventuelle krav om normeringer.

Hvor mange penge Faaborg-Midtfyn Kommune vil skulle bruge for at indføre minimumsnormeringer, ved Kim Aas Christensen dog ikke, men ifølge formanden vil det koste "adskillige millioner".

Marianne Bløcher undrer sig over, hvorfor der er så få hænder i børnehaverne. Hun har derfor stillet spørgsmålet til avisen. Foto: Christian Nordholt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce