Annonce
Faaborg-Midtfyn

Dårligst normering på Fyn: Hvorfor er der så få hænder i de faaborg-midtfynske børnehaver?

Nogle faaborg-midtfynske pædagoger går hjem fra arbejde med ondt i maven, fordi de ikke føler, de har gjort deres arbejde godt nok. Det fortæller fællestillidsrepræsentant Henriette Drevsfeldt. Arkivfoto: Ane Johansen
Tal fra BUPL viser, at Faaborg-Midtfyn er den kommune på Fyn med færrest pædagoger per barn i børnehaverne. Politiker og pædagoger venter spændt på, om finansloven byder på krav om minimumsnormeringer, og ikke mindst om der følger penge med.

Faaborg-Midtfyn: Det er en kedelig fynsk topplacering, som Faaborg-Midtfyn Kommune indtager, når det kommer til den pædagogiske normering i børnehaverne.

De få, men travle, pædagoger er også noget, som læseren Marianne Bløcher har lagt mærke til. Hun undrer sig over, hvorfor der er så få hænder i børnehaverne. Spørgsmålet har hun stillet avisen, som under titlen "Spørg redaktionen" undersøger læserspørgsmål.

- Jeg er frustreret over, at jeg ikke altid føler, jeg afleverer min datter til noget, der er godt nok, forklarer Marianne Bløcher, hvis datter går i Toftegårdens Børnehave i Faaborg.

Annonce

Fynske normeringer

Normeringer angives ved antallet af børn per ansat, som kan være pædagog, pædagogmedhjælper, studerende, vikar og i nogle tilfælde institutionsleder. I opgørelsen tages der ikke højde for sygefravær eller åbningstider.

BUPL arbejder for såkaldte minimumsnormeringer, som lyder på maks seks børn per voksen i børnehaverne.

Herunder er 2018-tallene for antal børn per voksen i de fynske kommuners børnehaver.

Kommune BULP (uden ledere) Danmarks Statistik (med ledere)
Faaborg-Midtfyn 6,8 6,2
Assens 6,7 6,3
Svendborg 6,7 6,2
Nyborg 6,6 6,2
Kerteminde 6,6 6,1
Odense 6,5 5,9
Middelfart 6,0 5,7
Nordfyns 5,6 5,3
Langeland 5,5 5,1
Ærø 5,0 4,6

Pædagoger med ondt i maven

Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke en opgørelse for normeringen i de enkelte børnehaver. Men Danmarks Statistik har tal på kommuneplan fra 2018.

De viser, at der i Faaborg-Midtfyn i gennemsnit er 6,2 børn per voksen, det vil sige enten pædagog, pædagogmedhjælper, studerende, vikar eller institutionsleder. Opgørelsen tager ikke højde for sygdom og åbningstider.

Fagforeningen BUPL fraregner i deres opgørelse lederne, fordi de har meget lidt - eller slet ingen - tid sammen med børnene.

I BUPL's opgørelse topper Faaborg-Midtfyn blandt de fynske kommuner med 6,8 børn per voksen. Efterfulgt af Assens og Svendborg kommuner med 6,7. Til sammenligning har Nordfyns Kommune i den anden ende af listen kun 5,6 børn per voksen.

Den dårlige faaborg-midtfynske normering går ikke ubemærket hen blandt kommunens pædagoger. Det fortæller fællestillidsrepræsentant for pædagogerne Henriette Drevsfeldt, der kalder Faaborg-Midtfyns fynske topplacering for ærgerlig.

- Pædagogerne er pressede, og jeg hører, at flere har ondt i maven, når de går hjem, fordi de ikke føler, de har gjort deres arbejde godt nok. De mangler tid, og de mangler hænder, siger hun og fortæller, at også lederne er presset, idet de skal få det hele til at hænge sammen.

Håber på flere penge

Formand for Opvækst- og Læringsudvalget Kim Aas Christensen (S) er heller ikke stolt over at ligge nummer et, når det kommer til dårlige normeringer.

Konfronteret med læseren Marianne Bløchers spørgsmål om, hvorfor der er så få hænder i børnehaverne, svarer han:

- Det korte svar er, at vores økonomi er presset.

- Men andre kommuner er jo også presset. Så er det vel en politisk prioritering?

- En bedre normering kræver jo et politisk flertal. Sådan som kommunalbestyrelsen ser ud, og idet vi har indgået brede forlig, er vi enige om, at dette er det bedste, siger han og nævner, at børneområdet stort set er gået fri for besparelser næste år.

Både S-politikeren Kim Aas Christensen og fællestillidsrepræsentant Henriette Drevsfeldt ser frem til resultatet af de finanslovsforhandlinger, der foregår lige nu.

- Vi venter alle sammen på, om der kommer krav om minimumsnormeringer fra Christiansborg, og om der bliver skudt nogle penge ud til kommunerne, fortæller en håbefuld Henriette Drevsfeldt.

- Jeg er spændt på at se, hvilken model regeringen og støttepartierne lægger sig fast på. For der er jo forskel på kommunerne, og det, der fungerer i Storkøbenhavn, fungerer måske ikke her. Men jeg er grundlæggende enig i, at der skal være en voksen per sjette barn, siger Kim Aas Christensen og nævner, at det bliver afgørende, at der følger penge med eventuelle krav om normeringer.

Hvor mange penge Faaborg-Midtfyn Kommune vil skulle bruge for at indføre minimumsnormeringer, ved Kim Aas Christensen dog ikke, men ifølge formanden vil det koste "adskillige millioner".

Marianne Bløcher undrer sig over, hvorfor der er så få hænder i børnehaverne. Hun har derfor stillet spørgsmålet til avisen. Foto: Christian Nordholt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart For abonnenter

Lukket feriecenter tæt på åbning: Oprørte husejere stempler lejeaftale med feriecenter som ulovlig

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Slut med togdrift om søndagen

1995 Ritt Bjerregaard har i hvert fald lært én ting af sin sag med lejligheden på Vesterbro i København: Prisen for at fastholde nogle principper kan blive for stor. Derfor valgte hun i går at meddele finansminister Mogens Lykketoft, at hun giver afkald på 166.000 kroner årligt i ministerpension oven i de godt 1,2 millioner lavt beskattede kroner, som hun får som EU-kommissær. Til Fyens Stiftstidende siger Ritt Bjerregaard, at hun dybest set er modstander af, at man skal rette sig efter tilfældige stemninger, eller hvad der tidligere har været praksis. Når jeg gav affald på pensionen, var det fordi, at situationen efterhånden var blevet så hysterisk, at den skyggede for alt det, jeg skulle lave som kommissær. 1970 Det er radioens udsendelser, der trods alt vinder i konkurrencen om lytter/seernes bevågenhed, måske fordi radiolytning er lettere at kombinere med andre gøremål. Sådan lyder konklusionen af en lytter- og seerundersøgelse, som Danmarks Radio har offentliggjort. Undersøgelsen viser blandt andet, at lytterne uhyre sjældent lukker for en radioudsendelse, fordi de finder den kedelig, Det gør derimod en del seere. Tv har dog stadig meget store seertal. Over to millioner mennesker ser aftenens første tv-avis, hvorimod den sene udgaves seertal er meget afhængig af, hvilken udsendelse, der ligger umiddelbart forud. Hvis det er et populært program, er der mange, der også ser tv-avisen bagefter. 1945 Den længe ventede nedskæring af statsbanetrafikken bliver nu til alvor. I går aftes udsendte statsbanerne meddelelse om, at nedskæringen skal træde i kraft den 1. februar, og at den reducerer toggangen til 20 procent af den normale trafik før krigen. Den almindelige regel for hverdagstrafikken bliver, at der kører et tog om morgenen og et om aftenen, og om søndagen vil der slet ikke køre damptog. Forbindelsen mellem landsdelene bliver efter den nye køreplan meget vanskelig, idet der kun bliver én forbindelse daglig i hver retning – og om søndagen kan man overhovedet ikke rejse. Færgebilletterne til Storebæltsoverfarten genindføres fra 1. februar og udleveres kun i begrænset omfang.

Nordfyn

Ungt ægtepar overtager kendt Bogense-spisested

Annonce