Annonce
Indland

Dårligere koncentration: Fynske kommuner vil ikke fjerne elevernes telefoner

I Frankrig har skolebørn fået forbud med at tage mobiltelefoner med i skole. Sådan et forbud vil fynske politikere ikke indføre i de kommunale folkeskoler. På Hjalleseskolen i Odense skal børnene dig aflevere mobilen, når de kommer, og de får den først, når de skal hjem. Dette foto er ikke fra Hjalleseskolen. Arkivfoto: Scanpix.

En rundringning til de 10 fynske kommuner viser, at opbakningen til et eventuelt kommunalt mobilforbud i folkeskolen er ikkeeksisterende i de fleste fynske kommuner. Det skal være op til skolerne selv, fortæller de.

I dag er det igen tid til skolestart i mange af landets folkeskoler. Det sker efter en sommer med stor diskussion om mobiler, efter den franske præsident, Emmanuel Macron, valgte at forbyde mobiltelefoner i de franske skoler.

Men et nationalt forbud bliver det øjensynligt ikke til i Danmark. De tre største partier i Folketinget, Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, er alle imod et forbud, og det betyder, at et politisk forbud dermed er op til kommunerne.

Men hos formændene for de respektive udvalg, der dækker skoleområdet i de 10 fynske kommuner, er der langt fra opbakning til at indføre et kommunalt forbud. Det viser en rundringning til de 10 pågældende udvalgsformænd.

- Det er altid nemmere at være diktator, men hvis beslutninger skal være rigtig gode, skal de være taget af dem, de berører. Hvis det skal give mening, skal de tages lokalt på skolerne, siger Susanne Crawley Larsen (R), børn- og ungerådmand i Odense Kommune, og fortæller, at hun ikke ser et overordnet, kommunalt forbud på vej i hendes kommune.

Ingen af kommunerne har for alvor diskuteret at forbyde mobiltelefoner. Det gælder også i Nyborg, hvor Suzette Frovin (SF), formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget, heller ikke ser det som en optimal løsning.

- Jeg kan ikke forestille mig, at vi fra centralt hold vil udstede forbud. Hvis ikke skoleleder og skolebestyrelse er med, hvem skal så forvalte det? Det giver ikke mening. Den rigtige vej er, at skolebestyrelserne og skolelederne diskuterer det og selv står for at lave en mobilpolitik, hvis de ser det som et problem, siger hun.

Annonce

- Det er da altid nemmere at være diktator, men hvis beslutninger skal være rigtig gode, skal de være taget af dem, de berører. Hvis det skal give mening skal de tages lokalt på skolerne.

Susanne Crawley Larsen (R), børn- og ungerådmand i Odense Kommune.
I Frankrig har Emmanuel Macron lavet et forbud mod mobiltelefoner i skolerne. På Fyn har børnene fortsat mulighed for at tage deres mobiler med. Men på visse skoler skal telefonerne dog gemmes væk, mens børnene er i skole. Arkivfoto: Scanpix

Fordele

En Megafon-måling lavet for TV2 og Politiken tidligere på året viser, at 8 ud af 10 danskere ønsker at få mobiltelefonen ud af folkeskolen. Og på trods af, at de fynske udvalgsformænd ikke ønsker et kommunalt forbud kan flere af dem sagtens se fordele ved et sådant indgreb. Blandt andet Anja Lund (V), der er formand for Børn- og Ungeudvalget i Nordfyns Kommune.

- Jeg er overbevist om, at eleverne vil have det bedre socialt uden mobiltelefonerne, for der er mange, der sidder alene med deres mobiltelefoner. Men mobilerne bliver også brugt i undervisningen, og de kan bruges til mange ting i dag, så muligheden for at bruge dem skal være der.

- Jeg synes, skolerne skal overveje, om ikke det kan være en god ide hos dem, men umiddelbart er det ikke noget, vi fra kommunens side siger, der skal være, siger hun og får opbakning fra sin langelandske kollega.

- Vi skal ikke overrule skolerne, og jeg tror ikke, der er nogle politikere i Langeland Kommune, der vil være for et forbud, siger Jan Ole Jakobsen (V), formand for Lærings-, Social- og Kulturudvalget i Langeland Kommune.

- Vi kan ikke lovgive om alt, stemmer Kim Aas Christensen fra Faaborg-Midtfyn Kommune i.

En fattigere skole

På de skoler, avisen har snakket med, er der stor forskel på, om mobilforbruget er et problem, men generelt mener de ikke, et kommunalt forbud er den rette løsning. Her ønsker de selv at løse eventuelle mobilproblemer. Det er noget, de på H.C. Andersen Skolen i Odense netop har haft stor fokus på. Det har resulteret i, at telefonerne tages, hvis de ses brugt uden for frikvartererne, fortæller skoleleder Anna Vadgaard.

- Undersøgelser viser os, hvor meget telefoner fylder, og hvor meget energi det tager på skolerne, så jeg kan godt forstå, hvis man vil lave et mobilforbud for alle. Nogle af børnene kan jo blive helt desperate, hvis man tager deres mobiltelefon fra dem.

- Men at lave et kommunalt forbud er som at smøre det samme ud over alle. Vores skoler er vidt forskellige, og det skal man forholde sig til i stedet for at komme med et konkret forbud, siger hun.

På Danehofskolen i Nyborg kommer mobiludfordringerne i perioder, fortæller skoleleder Søren Kæstel.

- Jeg vil være ked af, hvis man går ind og siger, det her er djævlens opfindelse, og det vil vi ikke se, for det er et godt redskab i undervisningen, som vi bruger meget. Og så er mobiltelefonen også en del af den virkelighed, børnene lever og manøvrerer i, så i stedet skal vi hjælpe dem med at forholde sig konstruktivt til mobiltelefonen.

- Selvfølgelig kan vi stadig drive en god skole, selvom der er et mobilforbud, men jeg vil synes, det er enøjet. Et generelt kommunalt eller landsplanmæssigt forbud vil give en lidt fattigere skole. Der vil mangle noget, fordi det er så godt et redskab i undervisningen, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Kerteminde For abonnenter

Nyt forslag: Hvis du flytter til Kerteminde, får du en gratis byggegrund og 100.000 kr. i hånden

Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Annonce